Georg Lerche
Georg Jacob Lerche (22. oktober 1853 i Rønne – 15. maj 1927 i Rungsted) var en dansk ingeniør, bror til Pauli Julius Lerche.
| Georg Lerche | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
22. oktober 1853 Rønne, Danmark |
| Død |
15. maj 1927 (73 år) Rungsted, Danmark |
| Gravsted |
Hørsholm Kirkegård |
| Far |
Henrik Georg Flemming Lerche |
| Søskende |
Pauli Julius Lerche |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Frederiksborg Gymnasium og HF (til 1870) |
| Beskæftigelse |
Kemiker, ingeniør |
|
Information med symbolet | |
Han var søn af Henrik Georg Flemming Lerche, tog 1870 realeksamen fra Frederiksborg lærde Skole og 1871 udvidet forberedelseseksamen ved Københavns Universitet. Lerche var 1872-74 maskinarbejder, blev 1880 cand.polyt. og samme år tegner ved Burmeister & Wains Maskinfabrik. 1881 blev han kemiker på Sukkerkogeriet Odense, samme år underbestyrer og 1882 bestyrer af Højbygaards Sukkerfabrik, 1884-1909 af Sukkerkogeriet Odense, 1908-17 af Sukkerkogeriet Assens og 1917-21 af Sukkerkogeriet Nakskov.
1900 blev han Ridder af Dannebrog. Lerche var medlem af Odense Byråd 1894-1902 og formand i bestyrelsen for Odense Tekniske Skole til 1908.
Lerche var gift med Sofie Frederikke Johansen (28. marts 1856 i Kongens Tisted - 23. november 1921 på Sankt Josephs Hospital i København), datter af sognepræst til Kongens Tisted, Binderup og Durup Sogne Georg Peter Raffenberg Johansen og Georgine Juliane Meyer).
Han er begravet på Hørsholm Kirkegård.
