Georg Mohr-konkurrencen

Georg Mohr-konkurrencen er en matematikkonkurrence for studerende på de gymnasiale uddannelser i Danmark. Den er opkaldt efter den danske matematiker Georg Mohr.

Formålsparagraffen lyder:

Formålet med Georg Mohr-Konkurrencen er at stimulere interessen for matematik ved at udfordre de dygtigste elever med opgaver der i sværhedsgrad ligger ud over det de møder i den daglige undervisning. Desuden fungerer konkurrencen som et led i udvælgelsen af deltagere til IMO, Internationale Matematik-Olympiade.

Procedure

Indtil 2005

Indtil 2005 afholdtes konkurrencen udelukkende som anden runde beskrevet herunder.

1. runde

Siden 2006 er konkurrencen blevet afholdt i to runder. Den første runde består af i alt tyve opgave: ti multiple choice-opgaver, samt ti opgaver hvor der skal findes et facit[1]. Ved den første runde har eleven en svartid på 90 minutter (tidligere 45 minutter, svarende til en normal undervisningstime), uden hjælpemidler.

Elever med "et godt resultat" (specificeret som 10 ud af 20 korrekte svar)[1] modtager et diplom, og elever med 12 ud af 20 korrekte svar (førhen var kravet 10 ud af 20 rigtige svar)[2] kvalificerer sig samtidigt til 2. runde.

2. runde

2. runde-resultater 2006-2008[3]
Point060708Sum %[4]
20024 0006 000,2340
19002 0002 000,0779
18010 0001 000,0390
17032 0005 000,1940
16051 0006 000,2340
15183 0012 000,4680
144104 0018 000,7010
133153 0021 000,8180
128436 0057 002,2200
1115279 0051 001,9900
1027268 0061 002,3800
9273026 0083 003,2300
8454245 0132 005,1400
7445431 0129 005,0300
6525552 0159 006,2000
5846078 0222 008,6500
49263246 0401 015,6000
<4373377449 1199 046,7000
Vind.17[5]19190055002,1400
Dipl.1311401130384015,0000
Sum7768219692566100,0000
     Den grønne streg afmærker grænsen for
vindende besvarelser.

     Den blå streg afmærker grænsen for
diplomvindende besvarelser.

2. runde er en firetimers prøve uden hjælpemidler bestående af 5 større opgaver. De bedømmes af to censorer, der giver hver opgave fra 0 til 4 point. Dermed er det maksimale pointantal 20.

I perioden 2. runde-testen har været en del af konkurrencen (2006-2008) har kun seks prøver ud af over 2500 opnået topkarakteren. Dette svarer til cirka 2 promille.

De cirka 20 bedste besvarelser (varierer fra år til år) fra 2. runde udnævnes som "vindere" og inviteres, sammen med et antal "wildcards" (elever fra 1. og 2. årgang der ikke vandt, men klarede sig godt) til et vinderseminar, der kan føre til udtagelse til den nordiske matematikkonkurrence, og dernæst til konkurrencerne International Mathematical Olympiad og Baltic Way.

Kilder

  1. Georg Mohr-Konkurrencen
  2. "Georg Mohr-Konkurrencens første runde" Arkiveret 8. februar 2008 hos Wayback Machine, georgmohr.dk
  3. "Resultater" Arkiveret 27. februar 2008 hos Wayback Machine, georgmohr.dk
  4. Procenttallene er afrundet til 3 betydende cifre.
  5. En deltager blev i 2006 udnævnt som vinder uden pointtal, denne optræder ikke i tabellen.

Se også

  • Abelkonkurransen – den norske pendant til Georg Mohr-konkurrencen
  • Skolornas Matematiktävling – den svenske pendant til Georg Mohr-konkurrencen

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.