Glas (maritimt)

Glas er en ældre tidsangivelse til søs. Et glas svarer til en halv time.

Der slås et antal glas på det tyske skoleskib FGS Gorch Fock.
For alternative betydninger, se Glas (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Glas)

Døgnet om bord på et skib inddeles i 6 vagter på hver fire timer. Vagten mellem 1600 og 2000 er yderligere delt op i to to-timers vagter så der i alt er 7 vagtperioder og dermed et ulige antal vagter. Vagtholdene er således ikke er låst fast i de samme perioder hele sejladsen, men skifter derimod vagtperiode hver anden dag. En anden fordel ved at opdele vagten i to dele er at alle om bord på skibet kan få aftensmad omkring klokken 18. De 7 vagter er benævnt:

Fra Til Periode
00000400Hundevagten
04000800Dagvagten
08001200Formiddagsvagten
12001600Eftermiddagsvagten
16001800Tevagten
18002000Kvældsvagten
20002400Første vagt

Hver vagt deles i 8 glas, hvorved et glas betegnes som en halv time. På skibets klokke slås der et antal slag for at markere hvor lang tid af vagten der er gået. Hver hele time angives med et dobbeltslag og hver halve time med et enkelt slag.

Glas Hundevagten Dagvagten Formiddagsvagten Eftermiddagsvagten Tevagten Kvældsvagten Første vagt Slag
100300430083012301630-2030Et enkeltslag
201000500090013001700-2100Et dobbeltslag
301300530093013301730-2130Et dobbeltslag og et enkeltslag
402000600100014001800-2200To dobbeltslag
50230063010301430-18302230To dobbeltslag og et enkeltslag
60300070011001500-19002300Tre dobbeltslag
70330073011301530-19302330Tre dobbeltslag og et enkeltslag
80400080012001600-20000000Fire dobbeltslag (vagten tørner)

På denne måde holdt man skibets besætning orienteret om døgnets og vagtens gang. Det antages at ordet "glas" har haft sit udspring i at man i tidligere tider målte tiden med timeglas. De tidligste urværker var udelukkende pendulure og et sådant ur er ubrugeligt om bord på et skib da søgangen vil forstyrre pendulets gang og gøre uret upræcist – et stabiliseret timeglas er derimod upåvirket af søgang.

Henvisninger

Se Wiktionarys definition på ordet:
  • Orlogsgasten (SOKPUB 189-501)
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.