Bomuld-slægten
Planteslægten bomuld (Gossypium) er udbredt i Central- og Sydamerika og i Sydasien. Flere arter udnyttes til at fremstille bomuld ved hjælp af de modne frøs frøhaler, kaldet frøuld.
| Bomuld | |
|---|---|
![]() Moden Bomuld | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Malvales (Katost-ordenen) |
| Familie | Malvaceae (Katost-familien) |
| Slægt | Gossypium |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |

Beskrivelse
Det er buske, stauder eller enårige planter med en stivgrenet vækst, tragtformede blomster og frøkapsler, fulde af frøhår.
Arter
Her omtales kun de arter, der dyrkes for frøuldens skyld.
- Almindelig bomuld (Gossypium herbaceum)
- Amerikansk bomuld (Gossypium hirsutum)
- Barbadosbomuld (Gossypium barbadense)
- Træagtig bomuld (Gossypium arboreum)
Det anses for en kendsgerning, at bomuld-slægtens vildtvoksende arter hører hjemme i det tropiske bælte mellem 20°N og 25°S. De hører hjemme i halvørkener (buskstepper), sådan at de fugtige skove langs Congo- og Zambezifloderne danner afbrydelser i deres udbredelsesområde. Arten Gossypium longicalyx og delvist også almindelig bomulds vildart, Gossypium herbaceum subsp. africanum findes i lidt mere fugtige områder. De dyrkede, vilde og primitive former af bomuld findes overalt i det tropiske bælte, når man ser bort fra bjergegne.
Vækstkrav
| Temperatur | Maksimum: 38° C, Bedst: 28-36° C, Minimum: 18° C |
| Nedbør | 750-1280 mm |
| pH i jorden | 6-7.2 |
| Jordens tekstur | Frugtbare sand- eller lerjorde |
| Dræn | Gode drænforhold |
| Dagslængde | Kortdagsplante |
| Lysmængde | Fuld sol |
| Kommentar | Bomuld vokser bedst ved høj fugtighed og med et stort antal frostfrie dage i vækstperioden. |
Sammenligning mellem dyrkede arter
| Kendetegn | Amerikansk Bomuld | Barbados-Bomuld | Træagtig Bomuld | Bomuld |
| Antal kromosomer | 2n=52 | 2n=52 | 2n=26 | 2n=26 |
| Kromosomfordeling | Tetraploid | Tetraploid | Diploid | Diploid |
| Hjemsted | Centralamerika | Sydamerika | Afrika | Afrika, senere Indien |
| Fibrenes navne | Amerikansk bomuld | Ægyptisk bomuld; Pima-type | Asiatisk bomuld; Desi-type | Levatbomuld; Desi-type |
| Vækstform | Mindre, enårig halvbusk | Enårig, staude eller halvbusk | Forgrenet enårig, staude eller halvbusk | Halvbusk |
| Stængel | Grøn eller brun med få hår eller kirtler | Grøn med kirtler, men sjældent behåret | Grøn eller brun med hårklædning | Grøn og sjældent mørk, og sjældent med hår eller kirtler |
| Blade | Store og hjerteformede med 3-5 lapper | 3-5 dybt indskårne lapper | 5-7 lange og smalle, meget dybt indskårne lapper | 3-7 lapper, som kun er halvvejs indskårne |
| Svøbblade | Trekantede med 4-12 lange tænder | 10-15 tilspidsede tænder | 3-4 tænder tæt sammenvoksde med knop, blomst og kapsel | 6-8 tænder, der er udspærrede fra knop, blomst og kapsel |
| Kronblade | Hvide, gule og violette | Hvide til gule | Flødehvide, lysegule til gule og violette | Svovlgule til dybt gule |
| Svælgplet | Mangler | Tydelig, stor og mørk | Tydelig | Klare stråler fra bunden |
| Kapsler | Afrundede til moderat tilspidsede | Tilspidsede og længere end brede og med dybe gruber | Moderat afrundede til tilspidsede og glatte eller ru | Afrundede og glatte eller moderat grubede |
| Frø | 5-11 store frø | 5-8 lange frø | 6-17 mellemstore frø | 8-11 mellemstore frø |
| Fibre | Mellemlange til lange fibre | Meget lange fibre | Korte til mellemlange fibre | Korte til mellemlange fibres |
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |

