Gråstrubet lappedykker
Den gråstrubede lappedykker (latin: Podiceps grisegena) er en fugleart i familien lappedykkere. Fuglen er 40-46 cm lang og har et vingefang på 77-85 cm. Den yngler ved ferskvandssøer i Europa, det vestlige Asien og det nordvestlige Nordamerika. I Danmark, der ligger nær artens europæiske vestgrænse, yngler gråstrubet lappedykker ret almindeligt, især i småsøer med rør langs bredden.
| Gråstrubet lappedykker | |
|---|---|
![]() | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Aves (Fugle) |
| Orden | Podicipediformes (Lappedykkere) |
| Familie | Podicipedidae |
| Slægt | Podiceps |
| Art | P. grisegena |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Podiceps grisegena (Boddaert, 1783) | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |

Æg af den gråstrubede lappedykker.
Beskrivelse
Den gråstrubede lappedykker kendes i sommerdragt på den sorte isse, hvide kind og rustrøde hals. Den har en karakteristisk stemme, som lyder næsten som et grisehyl.
Den får et enkelt kuld om året med 4-5 æg, der udruges på 22-25 dage.
Føde
Gråstrubet lappedykker spiser småfisk, store vandinsekter, snegle og små padder.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.

