Grathe Kirke
Grathe Kirke er en kirke i Grathe Sogn i det tidligere Lysgård Herred, Viborg Amt, nu Silkeborg Kommune. Sognet er udskilt af Vinderslev Sogn og Thorning Sogn. Kirken blev opført som en filialkirke i årene 1916-17 og indviet 20. maj 1917. Den blev tegnet af Aarhus-arkitekten Sophus Frederik Kühnel. I første omgang bestod den af Kor og skib og våbenhus, men uden tårn. I stedet opførte man et klokkestativ på fredet gravhøj, der ligger på kirkegård sydvest for kirken. Staten ydede 18.500 kr i støtte tilo kirkens opførelse. I 1930 tilføjedes et kirketårn ved skibets vestgavl, ligeledes tegnet af arkitekt Kühnel. I tårnet er der anvendt tilhugne granitsten fra det efter reformationen nedrevne Grathe Kapel. Kirken fremstår hvidkalket med rødt tegltag.
| Grathe Kirke | |
|---|---|
![]() Grathe Kirke | |
| Generelt | |
| Opført | 1917 |
| Geografi | |
| Adresse | Haugevej 51, Grathe, 8620 Kjellerup |
| Sogn | Grathe Sogn |
| Pastorat | Thorning-Grathe-Vium Pastorat |
| Provsti | Ikast-Brande Provsti |
| Stift | Viborg Stift |
| Kommune | Silkeborg Kommune |
| Eksterne henvisninger | |
| www.thorningkirke.dk | |
| Oversigtskort | |
![]() Grathe Kirke Grathe Kirkes beliggenhed | |
Altertavlen er en kopi af maleren H.C. Siegumfeldts tavle i Sankt Pauls Kirke i Aarhus. Kopien i Grathe Kirke er udført af maleren Victor G. Kühnel, søn af kirkens arkitekt. Motivet er Paulus udenfor Damaskus.

Kilder
- Trap Danmark, 4. udg. bind 6, Viborg Amt, Kbh. 1925

.svg.png.webp)