Gul sennep
Gul sennep (Sinapis alba) er en 50-80 cm høj urt, der i Danmark er en almindelig kulturplante.[1]
| Gul sennep | |
|---|---|
![]() | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Brassicales (Korsblomst-ordenen) |
| Familie | Brassicaceae (Korsblomst-familien) |
| Slægt | Sinapis (Sennep-slægten) |
| Art | S. alba |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Sinapis alba L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Beskrivelse
Gul sennep er en enårig, urteagtig plante med en stiv, opret vækst. Stilken er grenet og har grove børstehår.[2] Bladene er ligeledes behårede og er uregelmæssigt fjerfligede.[2]
Blomsterne er samlet i klynger; hver blomst har fire gule kronblade, der er 7-10 mm lange.[2] Frugterne er korte skulper med stive udstående hår. Artsnavnet 'alba' betyder hvid og refererer til frøene, der imidlertid nærmere er lysegule.[1]
Roden er kraftig og har mange fine siderødder.[3]
Voksested
Gul sennep har sin naturlige udbredelse i Middelhavsområdet, men er udbredt over det meste af verden. Den kom til I naturen vokser den især på marker, øde områder, vejbredder, jernbaneområder, affaldspladser og lignende.[2]
Arten er desuden naturaliseret i mange steder i verden.
Anvendelse
De olieholdige frø kan anvendes til produktion af sennep.[2][4] Derudover anvendes den i have- og landbrug til jorddækning og efterafgrøde samt grøngødning, hvilket den er velegnet til på grund af sin hurtige vækst.[3]
| | Søsterprojekter med yderligere information: |
| Portal:Botanik |
Referencer
- Sennep - Sinapis, haveabc.dk, hentet 27. marts 2019
- Gul sennep, luontoportti.com, hentet 27. marts 2019
- Holmegaard, Jens, Gul sennep, havenyt.dk, hentet 27. marts 2019
- Anderberg, Arne; Anderberg, Anna-Lena, Den virtuella floran (svensk), Naturhistoriska riksmuseet, hentet 27. marts 2019
