Gunnar Andreasen (ingeniør)

Gunnar var søn af tømrer A.B. Andreasen, blev student fra Schneekloths Skole 1933 og cand. polyt. 1938.

Andreasen etablerede Cheminovas første fabriksanlæg i Søborg og begyndte der på fremstillingen af rustbeskyttelsesmidler. Under 2. Verdenskrig måtte produktionen imidlertid lægges om, da man ikke kunne få de fornødne råstoffer til den fortsatte fremstilling. I stedet gik man i gang med at fremstille erstatningsprodukter for forskellige varer, som på grund af krigen var svære at skaffe i Danmark. Det drejede sig om så forskellige ting som rågummierstatning, sukkererstatning og fortyndere til maling og lak.[1]

Fabrikken blev beskyldt for værnemageri under Besættelsen,[2] og to gange blev den saboteret - af Holger Danske i januar 1945 og af BOPA måneden efter.[3] Andreasen selv nægtede i 1983 i sin erindringsbog Første Halvleg ethvert samarbejde med besættelsesmagten.[2]

Efter krigen påbegyndtes produktion af pesticider på en ny fabrik i Måløv ved København.[4] Den blev hurtigt landets største producent af især giften parathion, men da virksomheden fortsat udledte urenset spildevand og medførte lugtgener, stoppede myndighederne virksomheden i 1953.[5] Herefter flyttede virksomheden til Rønland på Harboøre Tange, hvor der ikke var naboer, og sognerådet så fordele i at tiltrække en stor virksomhed til egnen.[1]

Andreasen overdrog aktierne i Cheminova til Aarhus Universitet i 1944, men fortsatte som direktør til 1961.[6]

Andreasen stiftede i 1957 Vestjyllands Erhvervsråd.[6] Fra 1963 var han teknisk og økonomisk rådgiver bl.a. i Indien, Thailand og Israel.

• Første halvleg. (Harboøre 1983).
• Landsudvikling
• Paa Tærskelen
• New Agricultural Policy for India
• Idag

• Kraks Blå Bog 1974
• Biografi i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave