Hans Haagen Nyegaard
Hans Haagen Nyegaard (født 8. februar 1824 i København, død 13. maj 1893) var en dansk forfatter, søn af overretsprokurator Lauritz Nyegaard og Charlotte Amalia Haagen.
| Hans Haagen Nyegaard | |
|---|---|
| Født |
8. februar 1824  |
| Død |
13. maj 1893 (69 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Digter |
|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Han dimitteredes 1841 fra Borgerdydskolen, tog 1849 juridisk embedsexamen og blev, efter først at have været sagførerfuldmægtig og prøveprokurator, i 1861 udnævnt til prokurator ved alle over- og underretter og samme år til censor ved Folketheatret. I 1851 ægtede han Thora Marie Alberg, datter af konferensråd Peter Alberg, og – efter hendes død – i 1871 Louise Regine Larsen.
Nyegaard var en ivrig belletristisk forfatter, af hvem aviserne i sin tid idelig bragte digte, uden at dog hverken disse eller hans dramatiske arbejder (Studenterne fra Salamanca, syngespil i en akt, Turandot, romantisk syngespil i to akter, opførte på det kongelige teater henholdsvis i 1854 og 1855) have noget stort poetisk værd.
Kilder
- Nyegaard, Hans Haagen i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 12, 1898), forfattet af Sophus Bauditz