Harestuvatnet
Harestuvatnet er en sø ved Harestua i den sydlige del af Lunner kommune i Viken fylke i Norge knap 30 kilometer nord for Oslo. Søen ligger 234 moh. og er ca. 4.300 m lang og 950 m bred. Den har en gennemsnitsdybde på ca. 6 meter og er ca. 15 meter på det dybeste. Arealet er ca. 1,9 km². Søen har en bestand af aborre, knude, helt, gedde og ørred samt flodkrebs.
| Harestuvatnet | |
|---|---|
![]() | |
| Overblik | |
| Land | Norge |
| Kommuner | Lunner |
| Kommuner (Fylker) | Viken |
| Gruppe | Nitelva |
| Tilløb | Gjerdingselva, Myllselva, Sveselva |
| Afløb | Hakadalselva |
| Afvandingsareal | 138,16 km² |
| Maks. længde | 4,3 km |
| Maks. bredde | 950 m |
| Overfladeareal | 2,06 [1] |
| Vandspejlskote | 235 moh.[1] |
| Oversigtskort | |
![]() Harestuvatnet Harestuvatnet i Viken Fylke 60°11′10″N 10°42′59″Ø | |
I nordenden af søen kommer Myllselva fra nordvest og Sveselva fra nord, og danner et fint floddelta. Her er en mangfoldig vegetation, med blandt andet stor forekomst af pors.[2]
I sommeren 2012 blev der gennemført en overvågningsundersøgelse af Harestuvannet, i forbindelse med etablering af nyt rensningsanlæg for Harestua og Grua. Rensningsanlæget har udløb på 9 meters dybde i søen. Målingerne viste at vandet fortsat er i god til meget god økologisk tilstand. Bakteriemængden er indenfor kravet til badevand, og mængden af næringssalte ligger godt indenfor resipientkapasiteten. Desuden er iltsituationen under vinterisen god.[3]
Harestuvannet løber ind i Strykenvatnet ved Stryken i syd og videre ind i tjernet Strekan og derfra ud i den del af Nitelva der kaldes Hakadalselva.
Referencer
- «NVE Atlas». Vassdrag – Innsjødatabase. Norges vassdrags- og energidirektorat.
- faktaark Arkiveret 13. september 2017 hos Wayback Machine på naturbase.no Arkiveret 13. september 2017 hos Wayback Machine
- Dag Berge (2013-04-19). "Tiltaksrettet overvåkning av Harestuvannet 2012" (PDF). NIVA rapport L.Nr. 6517-2013. Norsk institutt for vannforskning. Arkiveret fra originalen (PDF) 2015-04-02. Hentet 2015-03-05.

