Heinrich Brunn
Heinrich (von) Brunn (født 23. januar 1822 i Wörlitz ved Dessau, død 23. juli 1894) var en tysk arkæolog og kunsthistoriker.
| Heinrich Brunn | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
23. januar 1822 Wörlitz, Sachsen-Anhalt, Tyskland |
| Død |
23. juli 1894 (72 år) Schliersee, Bayern, Tyskland |
| Gravsted |
Alter Nordfriedhof |
| Barn |
Hermann Brunn |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Bonns Universitet |
| Medlem af |
Corps Palatia Bonn, Den græsk-filologiske forening i Konstantinopel (fra 1885), Det Preussiske Videnskabsakademi, Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab, Bayerische Akademie der Wissenschaften med flere |
| Beskæftigelse |
Klassisk arkæolog, universitetsunderviser, kunsthistoriker |
| Arbejdsgiver |
Ludwig-Maximilians-Universität München |
| Arbejdssted |
München |
| Elever |
Adolf Furtwängler, Walter Amelung, Paul Arndt |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1882) |
|
Information med symbolet | |
Brunn studerede arkæologi og filologi på Bonns universitet, hvor især Friedrich Welcker og Friedrich Ritschl var med til at præge hans fremtidige virke. I 1843 erhvervede han sin doktorgrad med afhandlingen Artificum liberae Graeciae tempora.[1] Efterfølgende drog Brunn til Rom, hvor han i en årrække arbejdede som arkæolog, blandt andet som sekretær for Deutsches Archäologisches Institut. I 1865 blev han udnævnt til professor i arkæologi på Ludwig-Maximilians-Universität München og senere flere samlinger samme sted. I 1888 blev han direktør for Glyptoteket i München, hvortil han også forinden havde samlet en stor mængde genstande.[1]
Brunn var en vigtig skikkelse i arkæologien i anden halvdel af 1800-tallet, hvor han søgte at etablere en sammenhæng mellem mytologien og de kunstneriske udtryk i antikken. Han skabte herudfra et system til at skelne kronologisk og geografisk mellem kunstneriske udtryk.[2]
Bibliografi
Blandt de værker, han udgav, var følgende:[3]
- Geschichte der griechischen Künstler (2 bind, 1853-59)
- Die philostratischen Gemälde gegen Friederichs verteidigt (1861)
- I relievi delle urne etrusche, I, Ciclo troico (1870)
- Beschreibung der Glyptothek des König Ludwigs I (5. oplag 1887)
- Ueber die kunstgeschichtliche Stellung der pergamenischen Gigantomachie (1884)
- Griechische Götterideale (1893)
- Griechische Kunstgeschichte, I-II (ufuldendt, 1893-97)
- Denkmäler griechischen und römischen Skulptur (fra 1886 og frem)
Referencer
- Amelung, W. (1910). "Brunn, Heinrich von". Allgemeine Deutsche Biographie. Vol. 55. Duncker & Humblot (Wikisource). s. 691-715. Hentet 1. august 2018.
- Marchand, Suzanne L. (2003). Down from Olympus: Archaeologicy and Philhellenism in Germany, 1750-1970. Princeton University Press. s. 110. Hentet 1. august 2018.
- Kjær, Hans A. (1916). "Brunn, Heinrich von". Salmonsens Konversationsleksikon. Vol. 4 (2 udgave). runeberg.org. s. 121.
