Hemnfjorden
Hemnfjorden er en fjordarm af Trondheimsleia langs kommunegrænsen mellem Hemne og Snillfjord i Trøndelag fylke i Norge. Fjorden strækker sig 25 kilometer mod syd til Kyrksæterøra i bunden af fjorden, men medregnes sidefjorden Snillfjorden er længden 30 kilometer. Hemnfjorden er 410 meter dyb på det dybeste.
| Hemnfjorden | |
|---|---|
![]() En fjordarm af Hemnfjorden som går gennem centrum af Kyrksæterøra | |
| Overblik | |
| Land |
|
| Kommuner | Hemne og Snillfjord. |
| Kommuner (Fylker) | Trøndelag |
| Område | Sør-Trøndelag |
| Maks. længde | 25 kilometer |
| Oversigtskort | |
![]() Hemnfjorden Hemnfjordens beliggenhed 63°27′11″N 9°06′25″Ø | |
Fjorden har indløb mellem Ytterøya i sydvest og Hemnskjel i nordøst. Den yderste del af fjorden er vid med en bredde på 5-6 kilometer, og i denne del ligger flere øer, som Stamnesøya, Fugløya, Jamtøya og Tynsøya. Syd for Tynsøya strækker Åstfjorden sig mod øst til Åstsjøen. Der ligger få større bebyggelser i denne del af fjorden, men før fjorden smalner ind ligger bebyggelsen Heim på vestsiden. Ved Heim smalner fjorden og skifter navn til Bjørkøyfjorden, som er 1,5-2 kilometer bred. Helt mod syd i Bjørkøyfjorden ligger Tannvikvågen. Syd for Tannvikvågen bliver fjorden bredere igen og skifter tilbage til navnet Hemnfjorden. Her deler fjorden sig også i to. Hemnfjorden fortsætter sydvestover til Kyrksæteræra, mens Snillfjorden går ind til byen Krokstadøra.[1]
I den indre del af Hemnfjorden går Fv300 langs vestsiden af fjorden, mens Fv301 går på østsiden. Fra Tannvikvågen går Fv305 nordover langs et lille stykke af fjorden, og i de ydre dele går Fv292 på østsiden.
.JPG.webp)
