Henrik Rummel

Henrik Rummel (født 26. september 1987 i København, Danmark) er en dansk-født amerikansk roer.

Rummel vandt en bronzemedalje ved OL 2012 i London, som del af den amerikanske firer uden styrmand, der desuden bestod af Charlie Cole, Scott Gault og Glenn Ochal. Amerikanerne kom ind på en tredjeplads i finalen, hvor Storbritannien og Australien sikrede sig guld- og sølvmedaljerne.[1] Han deltog i samme disciplin ved OL 2016 i Rio de Janeiro, hvor amerikanerne sluttede på 7. pladsen.

Rummel vandt desuden en VM-guldmedalje i disciplinen toer med styrmand ved VM 2009 i Polen.[2]

OL-medaljer

Referencer

  1. "Sportsreference.com: Henrik Rummel". Arkiveret fra originalen 18. december 2012. Hentet 2019-09-24. (engelsk)
  2. "Worldrowing.com: Henrik Rummel". Hentet 2019-09-24. (engelsk)

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.