Herdlefjorden

60°31′37.405″N 5°6′13.810″Ø Herdlefjorden er en norsk fjord i Vestland fylke. Navnet kommer fra øen Herdla. På gamle kort er navnet Herløfjorden, i lighed med ældre stavning af ønavnet. Herdlefjorden går fra Herdla i nord til Byfjorden ved Bergen mod syd. Syd- vestover er Herdlefjorden afgrænset af Askøy, mens Holsnøy ligger mod nord og nordøst.[1]

Sejlruter

Herdlefjorden er en af sejlruterne ind til Bergen, men Hjeltefjorden er mere brugt som sejlrute.

Gennemsejlingshøjden gennem Hjeltefjorden og under Askøybroen er 63 meter. I forbindelse med at Askøybroen åbnede i 1992, blev der givet politiske løfter om en alternativ sejlrute ind til Bergen. Tanken er at høje krydstogtskibe og olieinstallationer skal kunne komme helt ind i Bergen havn. Flaskehalsen for indsejling i Herdlefjorden er ved Herdla. Der var planer om at udvide ruten ved at sprænge den ud i Skjelangersundet og «Det Naue». Sagen blev diskuteret i flere år, men til slut blev den lagt død, da det viste sig at fjordbunden i området er af løssand og grus. Sprænges der hul vil hullet efter få år blive lukket igen af havstrømmen som bevæger løsmasserne på bunden.

Kilder og henvisninger

  1. Herdlefjorden på norgeskart.no
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.