Hestetunge (art)
Hestetunge (Mertensia maritima) er en 20-40 cm høj urt, der vokser på grusede strandbredder. I Danmark er det en fredet plante, der måske nu helt er forsvundet.
| Hestetunge | |
|---|---|
![]() | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Boraginales (Rublad-ordenen) |
| Familie | Boraginaceae (Rublad-familien) |
| Slægt | Mertensia (Hestetunge) |
| Art | M. maritima |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Mertensia maritima (L.) Gray | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Beskrivelse
Hestetunge er en flerårig urt med en nedliggende, stærkt forgrenet vækst. Stænglerne er glatte og først blågrønne, men snart efter rødligt anløbne. De laveste blade har vingede bladstilke, men i øvrigt er bladene ægformede og tilspidsede, næsten sukkulente og helrandede. Over- og undersider er hårløse (usædvanligt i Rublad-familien!) og blågrønne.
Blomstringen sker i juni-juli, hvor man ser de krukkeformede, blå blomster sidde samlet i endestillede svikler. De trekantede delfrugter er glatte og oppustede.
Rodnettet består af mange, kraftige og dybtgående hovedrødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,40 m (25 x 40 cm/år).
Voksested
Arten er udbredt i Nordeuropa og Nordamerika, hvor den findes på stenede eller grusede strande. I Danmark er den fredet og meget sjælden, da planten er arktisk og har sin sydgrænse her i landet. Den er kun kendt fra Nordjylland.
Langs kysten af Svalbard findes den i pionersamfund sammen med bl.a. Carex subspathacea og Carex ursina (arter af star), Sagina nivalis (en art af firling) og strandarve[1]
| | Søsterprojekter med yderligere information: |
| Portal:Botanik |
Note
- Øystein Overrein og Lennart Nilsen: Svalbard's vegetation Arkiveret 21. december 2009 hos Wayback Machine (engelsk)
Kilder
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
