HiFi Klubben
HiFi Klubben A/S er en dansk virksomhed der blev stiftet i 1980 under navnet Danmarks Hi-Fi Klub. Virksomheden har 99 butikker fordelt i Skandinavien, Holland og Tyskland. I butikkerne bliver der udelukkende solgt lyd- og billed-elektronik.[1] Selskabet har hovedkontor i Lystrup.
| HiFi Klubben | |
|---|---|
![]() HiFi Klubbens tidligere butik i Viborg. | |
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform |
Aktieselskab |
| Brancher |
Detailhandel, forbrugerelektronik |
| Grundlagt | 1980 |
| Grundlægger | Johan Peter Lyngdorf |
| Hovedsæde |
Lystrup, Danmark |
Virksom i | Skandinavien, Holland |
| Regnskab | |
| Omsætning |
DKK 1 mia. (2022) |
| Organisation | |
Antal ansatte |
340 (2022) |
| Moderselskab | ANI Holding |
| Datterselskaber | AudioNord |
| Eksterne henvisninger | |
|
Virksomhedens hjemmeside | |
| CVR-nummer |
43222899 |
| OpenCorporates |
dk/43222899 |
|
Information med symbolet | |
Historie
I 1975 grundlagde Peter Lyngdorf virksomheden AudioNord, der importerede Transcriptor Skeleton pladespillere, Cerwin-Vega-højttalere og NAD-forstærkere til danske forhandlere. Han havde dog svært ved at få de etablerede hi-fi-kæder til at sælge hans produkter, da avancen på billigere produkter fra Asien var højere. Derfor startede Lyngdorf i 1980 postordrefirmaet Danmarks Hi-Fi Klub. Året efter blev der åbnet tre demolokaler rundt omkring i Danmark.
I 1987 blev de første butikker åbnet i Norge, og i 1988 etablerede Lyngdorf sig i Sverige, da han købte selskabet NAD Svenska, der siden 1982 havde solgt hi-fi-udstyr efter "klub-konceptet". Det svenske selskab skiftede efterfølgende navn til Sveriges Hi-Fi Klub. Op igennem 1980'erne havde Peter Lyngdorf flere konfrontationer med konkurrenten Audioscan og andre fra branchen, hvori flere endte med at en af parterne anlagde søgsmål mod den anden. Lyngdorf købte i 1989 Audioscan. HiFi Klubben og Audioscan fusionerede i 1996.
Danmarks Hi-Fi Klub skiftede i 1994 navn til Hi-Fi Klubben i både Danmark, Norge og Sverige, og året efter åbnede de fire første butikker i Finland. Dette voksende senere til i alt ni butikker, som alle lukkede igen i 2002.[2]
Butikkerne var i starten ejet og drevet af HiFi Klubben selv. Dette har senere udviklet sig til, at cirka halvdelen af butikkerne i kæden drives som franchise.[3] Kæden har samlet ca. 700 medarbejdere, fordelt på det, hovedkontoret, det centrale værksted, lageret og 99 butikker.[4][5]
Referencer
- Hansen, Stefan Buur (23. september 2011). "Hi-Fi Klubben rykker til Holland". Electronic Supply. Hentet 27. september 2011.
- Hi-Fi Klubben (januar 2011). "30 år på slagmarken". Hi-Fi Klubbens produktkatalog 2011. s. 10. Arkiveret fra originalen 6. september 2010. Hentet 27. september 2011.
{{cite news}}: Mere end en|pages=og|page=angivet (hjælp) - Dansk Franchise Forening (4. april 2011). "Årets Franchisegiver 2011 går til". Arkiveret fra originalen 28. november 2011. Hentet 27. september 2011.
- Hall, Ole (22. marts 2011). "Hi-Fi Klubbens stokkonservative strategi giver genlyd". Business.dk. Hentet 27. september 2011.
- Business.dk (21. marts 2011). "Hi-Fi Klubben bankede konkurrenterne". Hentet 27. september 2011.
.jpg.webp)