Hjalmar Sjögren
Sten Anders Hjalmar Sjögren (født 13. juni 1856 i Persberg ved Filipstad, død 23. marts 1922 i Stockholm) var en svensk mineralog.
| Hjalmar Sjögren | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
13. juni 1856  Färnebo församling, Sverige, Värmlands län, Sverige |
| Død |
23. marts 1922 (65 år) Ösmo församling, Sverige |
| Nationalitet |
 Svensk |
| Far |
Anton Sjögren |
| Søskende |
Åke Sjögren, Tage A U Sjögren |
| Ægtefælle |
Anna Maria Elisabeth Nobel |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Kungliga Tekniska Högskolan (1875-1878) |
| Medlem af |
Kungliga Vetenskapsakademien |
| Beskæftigelse |
Mineralog, universitetsunderviser, geolog |
| Fagområde |
Geologi, mineralogi |
| Arbejdsgiver |
Uppsala Universitet, Branobel (1885-1889) |
|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Sjögren kastede sig som student over studiet af mineralogien; 1882 blev han docent i mineralogi og geologi ved Uppsala Universitet og vikarierede 1882-84 som professor i disse fag. 1885-89 var han ansat som Geolog ved Nobel-Værkerne i Baku og foretog lange undersøgelsesrejser i Transkaspien, Armenien og Persien. 1889 udnævntes han til professor i mineralogi og geologi ved Uppsala Universitet, men tog allerede 1894 sin afsked. Fra 1901 til sin død virkede han som intendent (bestyrer) ved Riksmuseets mineralogiske afdeling i Stockholm. Sjögren offentliggjorde et stort antal afhandlinger, der især drejer sig om rent mineralogiske emner; i andre afhandlinger drager han sammenligninger mellem forekomsterne af malme (især jernmalme) i Sverige og i andre lande, ligesom han også har meddelt de geologiske resultater af rejserne i Vestasien.
Kilder
- Sjögren, Sten Anders Hjalmar i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)