Hjemmelskravet

Hjemmelskravet (udspringer af legalitetsprincippet) er et juridisk begreb, der bl.a. har betydning i forvaltningsret. Det betyder at enhver forvaltningsmæssig afgørelse skal have hjemmel i lov eller retssædvane (når der træffes en konkret afgørelse, kan det ske efter en instruks, der er udstedt med hjemmel i en lov). Derudover spiller hjemmelskravet en stor rolle i mange andre sammenhænge, for eksempel skal der som hovedregel være klar hjemmel i lov, før en person kan straffes. Andre steder støder man på krav om dobbelthjemmel, dette gælder for eksempel ved finansloven, hvor bevillinger kræver hjemmel i både den materielle lovgivning (fx i love der beskriver hvem der har ret til kontanthjælp og hvilke kriterier man skal opfylde), samt i finansloven (som beskriver hvilke udgifter forvaltningsmyndigheden kan afholde).

Hjemmelskrav kan være skærpet i nogle tilfælde eller lempet i andre tilfælde.[1] Et lempet hjemmelskrav kan forekomme, hvis der er tale om interne retningslinjer.[2][3]

Litteratur
  • Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4
  • Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4

Referencer
  1. https://www.coursehero.com/file/44627460/Lektion-13-Saglige-krav-legalitetsprincippetpptx/
  2. https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/revsbech_nyere_tendenser_i_dansk_forvaltningsretlig_teori_1992.pdf
  3. https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/krarup_forvaltningsret_1967.pdf
JuraSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.