Hobart International
Hobart International er en professionel tennisturnering for kvinder, som hvert år i januar afvikles i Hobart, Tasmanien, Australien. Turneringen er siden 1994 blevet afviklet på hardcourt-baner i Domain Tennis Centre, hvor den største arena har en kapacitet på 2.500 tilskuere. Siden 2009 har hardcourt-banerne været af typen Plexicushion.
| Hobart International | |
|---|---|
| Arrangement | |
| Grundlagt | 1994 |
| Arrangør | Tennis Australia |
| Spillested | Domain Tennis Centre |
| Værtsby | Hobart, Tasmanien, Australien |
| Underlag |
Hardcourt - Rebound Ace (1994-2008) - Plexicushion (siden 2009) |
| Præmiesum | $ 267.082 (2024) |
| Website | www.hobartinternational.com.au |
| WTA Tour | |
| Kategori |
WTA Tier IV (1994-2000) WTA Tier V (2001-05) WTA Tier IV (2006-08) WTA International (2009-20) WTA 250 (siden 2021) |
| Deltagerfelt | 32S / 24Q / 16D |
| Præmiesum | $ 267.082 (2024) |
| Flest titler | |
| Damesingle | Elise Mertens (2) |
| Damedouble | Jelena Likhovtseva (3) |
|
Senest opdateret: 13. januar 2024 | |
Hobart International er (pr. 2024) kategoriseret som en turnering i kategorien WTA 250 på kvindernes WTA Tour, og den afvikles i ugen inden Australian Open og er derfor en vigtig forberedelsesturnering for mange spillere til årets første grand slam-turnering.
Elise Mertens er den eneste spiller, der har formået at vinde damesingletitlen to gange, idet hun triumferede to år i træk i 2017 og 2018.[1]
Historie
Turneringen blev første gang afholdt i 1994 under navnet Tasmanian Internationa Women's Open og er lige siden blevet afviklet i Domain Tennis Centre. Underlaget var til at begynde med hardcourt-baner af typen Rebound Ace, men da Australian Open i 2008 skiftede til Plexicushion, fulgte Hobart International trop i 2009 og skiftede til samme type hardcourt-underlag.
Navne
Turneringen har gennem tiden har flere forskellige navne, og undertiden har den også haft tilknyttet en navnesponsor.
Vindere og finalister
Damesingle
I de første 24 udgaver af turneringen blev singletitlen vunder af 24 forskellige spillere, inden Elise Mertens i 2018 blev den første spiller til at vinde damesingletitlen for anden gang.[1]
| År | Mester | Finalist | Finaleresultat |
|---|---|---|---|
| 1994 |  Mana Endo (1) |
.svg.png.webp){kind=small} Rachel McQuillan |
6–1, 6–7(1), 6–4 |
| 1995 | .svg.png.webp){kind=small} Leila Meskhi (1) |
 Li Fang |
6–2, 6–3 |
| 1996 |  Julie Halard-Decugis (1) |
Mana Endo |
6–1, 6–2 |
| 1997 | .svg.png.webp){kind=small} Dominique van Roost (1) |
.svg.png.webp){kind=small} Marianne Werdel-Witmeyer |
6–3, 6–3 |
| 1998 |  Patty Schnyder (1) |
Dominique van Roost |
6–3, 6–2 |
| 1999 | Chanda Rubin (1) |
 Rita Grande |
6–2, 6–3 |
| 2000 | Kim Clijsters (1) |
Chanda Rubin |
2–6, 6–2, 6–2 |
| 2001 | Rita Grande (1) |
Jennifer Hopkins |
0–6, 6–3, 6–3 |
| 2002 |  Martina Suchá (1) |
 Anabel Medina Garrigues |
7–6(7), 6–1 |
| 2003 | Alicia Molik (1) |
Amy Frazier |
6–2, 4–6, 6–4 |
| 2004 | Amy Frazier (1) |
Shinobu Asagoe |
6–3, 6–3 |
| 2005 | Zheng Jie (1) |
.svg.png.webp){kind=small} Gisela Dulko |
6–2, 6–0 |
| 2006 |  Michaëlla Krajicek (1) |
 Iveta Benešová |
6–2, 6–1 |
| 2007 |  Anna Tjakvetadze (1) |
Vasilisa Bardina |
6–3, 7–6(3) |
| 2008 |  Eleni Daniilidou (1) |
Vera Zvonarjova |
w.o. |
| 2009 | Petra Kvitová (1) |
Iveta Benešová |
7–5, 6–1 |
| 2010 |  Alona Bondarenko (1) |
.svg.png.webp){kind=small} Shahar Pe'er |
6–2, 6–4 |
| 2011 | Jarmila Groth (1) |
Bethanie Mattek-Sands |
6–4, 6–3 |
| 2012 | .svg.png.webp){kind=small} Mona Barthel (1) |
Yanina Wickmayer |
6–1, 6–2 |
| 2013 | Jelena Vesnina (1) |
Mona Barthel |
6–3, 6–4 |
| 2014 | Garbiñe Muguruza (1) |
Klára Zakopalová |
6–4, 6–0 |
| 2015 | .svg.png.webp){kind=small} Heather Watson (1) |
Madison Brengle |
6–3, 6–4 |
| 2016 | Alizé Cornet (1) |
.svg.png.webp){kind=small} Eugenie Bouchard |
6–1, 6–2 |
| 2017 | Elise Mertens (1) |
 Monica Niculescu |
6–3, 6–1 |
| 2018 | Elise Mertens (2) |
Mihaela Buzărnescu |
6–1, 4–6, 6–3 |
| 2019 | Sofia Kenin (1) |
Anna Karolína Schmiedlová |
6–3, 6–0 |
| 2020 | .svg.png.webp){kind=small} Jelena Rybakina (1) |
Zhang Shuai |
7–6(7), 6–3 |
| 2021 | Ingen turneringer pga. COVID-19-pandemien | ||
| 2022 | |||
| 2023 | Lauren Davis (1) |
Elisabetta Cocciaretto |
7–6(0), 6–2 |
| 2024 | Emma Navarro (1) |
Elise Mertens |
6–1, 4–6, 7–5 |
Damedouble
| År | Mestre | Finalister | Finaleresultat |
|---|---|---|---|
| 1994 | Linda Wild (1) Chanda Rubin (1) |
Jenny Byrne Rachel McQuillan |
7–5, 4–6, 7–6(1) |
| 1995 | Kyoko Nagatsuka (1) Ai Sugiyama (1) |
Manon Bollegraf.svg.png.webp){kind=small} Larisa Neiland |
2–6, 6–4, 6–2 |
| 1996 |  Yayuk Basuki (1) Kyoko Nagatsuka (2) |
Kerry-Anne Guse Park Sung-Hee |
7–6(7), 6–3 |
| 1997 | Naoko Kijimuta (1) Nana Miyagi (1) |
Barbara Rittner Dominique Monami |
6–3, 6–1 |
| 1998 | Virginia Ruano Pascual (1) Paola Suárez (1) |
Julie Halard-Decugis Janette Husárová |
7–6(6), 6–3 |
| 1999 |  Mariaan de Swardt (1) Jelena Tatarkova (1) |
Alexia Dechaume-Balleret Émilie Loit |
6–2, 6–2 |
| 2000 | Rita Grande (1) Émilie Loit (1) |
Kim Clijsters Alicia Molik |
6–2, 2–6, 6–3 |
| 2001 | .svg.png.webp){kind=small} Cara Black (1) Jelena Likhovtseva (1) |
Ruxandra Dragomir Virginia Ruano Pascual |
6–4, 6–1 |
| 2002 | Tathiana Garbin (1) Rita Grande (2) |
Catherine Barclay-Reitz Christina Wheeler |
6–2, 7–6(3) |
| 2003 | Cara Black (2) Jelena Likhovtseva (2) |
 Barbara Schett Patricia Wartusch |
7–5, 7–6(1) |
| 2004 | Shinobu Asagoe (1) Seiko Okamoto (1) |
Els Callens Barbara Schett |
2–6, 6–4, 6–3 |
| 2005 | Yan Zi (1) Zheng Jie (1) |
Anabel Medina Garrigues Dinara Safina |
6–4, 7–5 |
| 2006 | Émilie Loit (2) Nicole Pratt (1) |
Jill Craybas Jelena Kostanić |
6–2, 6–1 |
| 2007 | Jelena Likhovtseva (3) Jelena Vesnina (1) |
Anabel Medina Garrigues Virginia Ruano Pascual |
2–6, 6–1, 6–2 |
| 2008 | Anabel Medina Garrigues (1) Virginia Ruano Pascual (2) |
Eleni Daniilidou Jasmin Wöhr |
6–2, 6–4 |
| 2009 | Gisela Dulko (1) Flavia Pennetta (1) |
Alona Bondarenko Kateryna Bondarenko |
6–2, 7–6(4) |
| 2010 |  Chuang Chia-Jung (1) Květa Peschke (1) |
Chan Yung-Jan Monica Niculescu |
3–6, 6–3, [10–7] |
| 2011 | Sara Errani (1) Roberta Vinci (1) |
Kateryna Bondarenko Līga Dekmeijere |
6–3, 7–5 |
| 2012 | Irina-Camelia Begu (1) Monica Niculescu (1) |
Chuang Chia-Jung.svg.png.webp){kind=small} Marina Erakovic |
6–7(4), 7–6(4), [10–5] |
| 2013 | Garbiñe Muguruza (1) Mariá Teresa Torró Flor (1) |
 Tímea Babos.svg.png.webp){kind=small} Mandy Minella |
6–3, 7–6(5) |
| 2014 | Monica Niculescu (2) Klára Zakopalová (1) |
Lisa Raymond Zhang Shuai |
6–2, 6–7(5), [10–8] |
| 2015 | Kiki Bertens (1).svg.png.webp){kind=small} Johanna Larsson (1) |
Vitalija Djatjenko Monica Niculescu |
7–5, 6–3 |
| 2016 | Han Xinyun (1) Christina McHale (1) |
Kimberly Birrell Jarmila Wolfe |
6–3, 6–0 |
| 2017 | Raluca Olaru (1) Olga Savtjuk (1) |
Gabriela Dabrowski Yang Zhaoxuan |
0–6, 6–4, [10–5] |
| 2018 | Elise Mertens (1) Demi Schuurs (1) |
Ljudmyla Kitjenok Makoto Ninomiya |
6–2, 6–2 |
| 2019 |  Chan Hao-Ching (1) Latisha Chan (1) |
Kirsten Flipkens Johanna Larsson |
6–3, 3–6, [10–6] |
| 2020 | Nadija Kitjenok (1) Sania Mirza (1) |
Peng Shuai Zhang Shuai |
6–4, 6–4 |
| 2021 | Ingen turneringer pga. COVID-19-pandemien | ||
| 2022 | |||
| 2023 | Kirsten Flipkens (1) Laura Siegemund (1) |
Viktorija Golubic Panna Udvardy |
6–4, 7–5 |
| 2024 | Chan Hao-Ching (2).svg.png.webp){kind=small} Giuliana Olmos (1) |
Guo Hanyu Jiang Xinyu |
6–3, 6–3 |
Kilder / eksterne henvisninger
- WTA - Hobart International (engelsk)
- Hobart International (engelsk)
- Domain Tennis Centre (engelsk)