Holmbladsgade
Holmbladsgade er en gade på Amager, der binder Amagerbrogade og Strandlodsvej sammen. Navngivet i 1898 efter fabrikant Lauritz Peter Holmblad hvis farveri flyttede til gaden i 1903 (Sadolin & Holmblad). Siden 1997 har Holmbladsgade og Holmbladsgadekvarteret været underlagt kvarterløft, der har ændret gaden til et levende sted med cafeer og småbutikker. Gaden præges af et nyt Idræts- og Kulturhus (2006) der er tegnet af Dorte Mandrup, der også har tegnet det lokale kvarterhus.

Holmbladsgade set i retning mod Amagerbrogade i baggrunden. Midt i billedet Nathanaels Kirke.
Før gaden blev opkaldt efter Holmblad, hed den Køhlertsvej og var oprindelig adgangsvej til Køhlerts Linnedfabrik, grundlagt omkring 1770 af tøjmager Køhlert[1].
Eksterne henvisninger
- "Hvem er gaderne i 2300 Sundby opkaldt efter". Arkiveret fra originalen 7. juli 2006. Hentet 28. juni 2006.
- Sundbybiblotek og lokalarkiv Arkiveret 15. juni 2006 hos Wayback Machine
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.