Hossein-Ali Montazeri
Hossein-Ali Montazeri (persisk: حسین علی منتظری) (født 1922 i Najafabad, død 19. december 2009 i Qom) var en prominent iransk storayatollah, teolog, forfatter, systemkritiker og aktivist, der var en af lederne i den iranske revolution i 1979.
| Hossein-Ali Montazeri | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
22. september 1922 Najafabad, Iran |
| Død |
20. december 2009 (87 år) Qom, Iran |
| Dødsårsag |
Hjerte-kar-sygdom |
| Gravsted |
Fatima Masumahs helligdom |
| Politisk parti |
Løsgænger |
| Børn |
Mohammad Montazeri, Ahmad Montazeri |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af |
Ruhollah Khomeini, Seyed Reza Bahaodini, Mohammad Mohaghegh Damad, Muhammad Husayn Borujerdi, Allameh Tabatabaei med flere |
| Beskæftigelse |
Teolog, menneskerettighedsaktivist, Akhond, forfatter, filosof, politiker |
| Elever |
Hashim Muhammad al-Shakhs, Mohammad Fazel Lankarani, Mahmoud Hashemi Shahroudi, Mohammad Ali Kousha, Mahmoud Salvati med flere |
| Eksterne henvisninger | |
|
Hossein-Ali Montazeris hjemmeside | |
|
Information med symbolet | |
Montazeri stod i 1980'erne ayatollah Khomeini nær, og blev i 1985 udnævnt til at efterfølge ham. Han faldt imidlertid i unåde hos Khomeini som følge af massiv kritik af blandt andet henrettelserne af politiske fanger i 1988, og da der som følge af Khomeinis død i 1989 skulle udpeges en afløser, blev det Ali Khamenei i stedet for Montazeri.
Montazeri fortsatte sin kritik af styret under Khamenei, selv om styret fra 1997 til 2003 satte ham i husarrest. Han advokerede for reformer af det politiske system i Iran, således at landet kom til at respektere demokrati og menneskerettigheder; han fandt, at landet efterhånden havde udviklet sig til et despotisk teokrati. Så sent som i foråret 2009 opfordrede han landets unge til at fortsætte demonstrationerne mod styret.
