Hovedblærespiræa

Barken er først lysegrøn og spredt håret. Senere bliver den rødlig og næsten hårløs. Gamle grene får en opsprækkende bark med langsgående striber i beige og rødbrunt. Knopperne er spredtstillede, tilliggende og smalle.

Bladene er trelappede med bugtet eller tandet rand. Oversiden er kruset og græsgrøn, mens undersiden er noget lysere. Blomstringen sker i maj-juli, hvor man finder blomsterne samlet i endestillede, tætte hoveder. De enkelte blomster er regelmæssige og 5-tallige med hvide kronblade. Frugterne er oppustede, skinnende røde bælgkapsler med mange frø.

Rodnettet er højtliggende og når vidt omkring. Grenene slår rod, når de har vedvarende jordkontakt.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 2,5 x 2 m (25 x 20 cm/år).

Hovedblærespiræa hører hjemme i den vestlige del af Nordamerika, dvs. fra Alaska til Californien og fra kysten og ind til staterne Montana og Utah. Den fortrækker fugtige, let skyggede voksesteder i moser, under let skyggende træer og langs floder og søer.

På flodsletten langs Willamette-floden voksede arten oprindeligt sammen med bl.a. alm. mahonie, amerikansk tørst, balsampoppel, douglasgran, hvid ask, kæmpeløn, laksebær, oregonask, oregoneg, oregonel, rævehalespiræa, Umbellularia og vestamerikansk mahonie[1]

Busken kan bruges som uklippet hæk, til kantbeplantning og i læhegn og vildtbeplantninger.

Søsterprojekter med yderligere information: Kategorien "Physocarpus capitatus" på Wikimedia Commons Taksonomi fra Wikispecies

Portal:Botanik

• Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger Arkiveret 18. juni 2003 hos Wayback Machine