Hugo Liisberg
Carl Hugo Liisberg (født 23. juli 1896 i København, død 12. april 1958 i Hillerød) var en dansk billedhugger. Hugo Liisberg var søn af porcelænsmaleren Carl Frederik Liisberg og Selma Amalia Möllenborg, gift med Inger Paulsen datter af maleren Julius Paulsen og Esther Lange.
| Hugo Liisberg | |
|---|---|
| Født |
23. juli 1896 København, Danmark |
| Død |
12. april 1958 (61 år) Hillerød, Danmark |
| Far |
Carl Frederik Liisberg |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Royal Copenhagen |
| Elev af |
Antoine Bourdelle, Kai Nielsen |
| Beskæftigelse |
Billedhugger, keramiker |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Eckersberg Medaillen (1942) |
|
Information med symbolet | |
Hugo Liisberg arbejdede fortrinsvis med dyreskulpturer. Sansen for denne specielle type havde han fra sin far, der arbejdede for Den kongelige Porcelainsfabrik. Tidligt begyndte han selv at modellere, bl.a. i Zoologisk Have. Han var et kort stykke tid i forbindelse med Kai Nielsen, med kunstnergrupperne Grønningen og Fynboerne. I 1920 besøgte han Antoine Bourdelles skole i Paris, samtidig med at han studerede på museerne her og senere også i Italien. Han mestrede ikke kun en stor form som eksempelvis Ørnebrønden i Silkeborg, men også det lille format, som i de glaserede stentøjsarbejder, han havde fremstillet siden 1930 i samarbejde med Nathalie Krebs.