Hukommelsesspændvidde

Hukommelsesspændvidde er den udstrækning hvortil en hukommelse er i stand til at bære en række informationsdele, uanset det drejer sig om arbejds-, korttids-, langtids-, fonologisk-, semantisk- eller anden hukommelse. Normalt siges det at man kan have syv enheder ad gangen, "plus-minus to". Denne tese blev 1956 fremsat af den amerikanske psykolog G.A. Miller.[1]

Denne side er foreslået omskrevet

– da en skribent har vurderet at dette emne er for snævert til at kunne bære en artikel i sig selv. Artiklen bør snarest sammenskrives med en anden artikel eller slettes. Hvis du er uenig i denne vurdering, bør du snarest sandsynliggøre på diskussionssiden, at emnet berettiger en hel artikel.

Referencer

Miller, G. A. (1956). "The magical number seven, plus or minus two: Some limits on our capacity for processing information". Psychological Review. 63 (2). (pdf)

Eksterne henvisninger

"Hukommelse", omtale af emnet og G.A. Miller – fra Academia.dk
Test fra NACD, The National Academy for Child Development
The Magical Number Seven, Plus or Minus Two, "Det magiske nummer syv, plus minus to", om Millers artikel fra 1956 (engelsk)

Spire

Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.

[miller-1] Miller, G. A. (1956). "The magical number seven, plus or minus two: Some limits on our capacity for processing information". Psychological Review. 63 (2). (pdf)