Hullæbe
Hullæbe (Epipactis) er en slægt af orkidéer, som er udbredt med cirka 70 arter i Europa, Asien og Amerika. Slægten omfatter flerårige urter med vandret jordstængel. Stænglen er bladbærende. Den bærer kortstilkede blomster, der er samlet i en endestillet klase. Blomstens læbe er delt i to afsnit, hvor det inderste er hult og indeholder nektar, mens det yderste afsnit er fladt. Blomsten mangler spore.[1]
| Hullæbe | |
|---|---|
 Sumphullæbe, Epipactis palustris | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Liliopsida (Enkimbladede) |
| Orden | Asparagales (Asparges-ordenen) |
| Familie | Orchidaceae (Gøgeurt-familien) |
| Slægt | Epipactis |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Arter
Af de 70 arter findes omkring 14 i Europa, heraf seks i Danmark:[2]
- Skovhullæbe, Epipactis helleborine
- Sumphullæbe, Epipactis palustris
- Nikkende hullæbe, Epipactis phyllanthes
- Storblomstret hullæbe, Epipactis leptochila
- Tætblomstret hullæbe, Epipactis purpurata
- Rød hullæbe, Epipactis atrorubens
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Noter
- M. Skytte Christiansen og Henning Anthon (1958): Danmarks Vilde Planter, bind 1 side 135. Branner og Korchs Forlag.
- J. Williams, A. Williams, N. Arlott (1978): A Field Guide to the Orchids of Britain and Europe. ISBN 0002193140.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.