Hunderose
Hunderose (Rosa canina), ofte skrevet hunde-rose, er en 1,5-3 meter høj, opret eller klatrende busk med kraftige seglkrummede torne og 1-2 cm lange hyben. Den er meget almindelig som vildtvoksende i Danmark.
| Hunderose | |
|---|---|
![]()  | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) | 
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) | 
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) | 
| Orden | Rosales (Rosen-ordenen) | 
| Familie | Rosaceae (Rosen-familien) | 
| Slægt | Rosa (Rose) | 
| Art | R. canina | 
| Videnskabeligt artsnavn | |
| 
Rosa canina L.  | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Beskrivelse
    
Hunderose har blade, der har 5-9 glatte eller svagt hårede småblade. Den blomstrer i juni-juli og har fligede, sædvanligvis tilbagebløjede bægerblade. De 1-2 cm lange hyben har en 1,5 - 2,5 cm lang, glat stilk. Den danner udløbere og er ret hurtigt voksende. Grenens lange ranker kan klatre højt i nabotræer.
Voksested
    
Hunderosen er lyskrævende, men tåler vind og er egnet til middeltørre, lerede jorder, såvel som kalkrig sandjord, men uegnet til fattig sur jord.
Anvendelse
    
Hunderosen er velegnet til kantplantning i vildt- og læplantninger og skovbryn. Den tåler beskæring.
![]()  | 
Wikimedia Commons har medier relateret til: | 
Kilde
    
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
 - Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger Arkiveret 18. juni 2003 hos Wayback Machine
 

