Hungerkrigen

Hungerkrigen[1] var en kortvarig konflikt mellem de allierede kongeriget Polen og storhertugdømmet Litauen, mod Den Tyske Orden i sommeren 1414 i et forsøg på at løse territoriale stridigheder. Krigen fik sit navn fra den brændt jord-taktik som begge sider benyttede. Konflikten sluttede uden større politiske resultater, men medførte hungersnød og sygdom i store dele af Preussen. Ifølge Johann von Posilge døde 86 munke fra Den Tyske Orden af pest efter krigen.[2] Til sammenligning døde omkring 200 munke i Slaget ved Tannenberg i 1410, der var et af de største slag i middelalderens Europa.[1]

Denne artikel omhandler den middelalderlige polsk-tyske konflikt. For den danske lockout, der også kendes som "Hungerkrigen", se Storlockouten i 1899.
Hungerkrigen
Del af De polsk-tyske krige
Dato Sommeren 1414
Sted Den Tyske Ordensstat
Resultat Forhandlinger ved koncilet i Konstanz
Parter
Den Tyske Orden og lejesoldater
Ledere
Jogaila (Władysław Jagiełło), Vytautas Michael Küchmeister von Sternberg

Henvisninger

  1. Christiansen, Eric (1997). The Northern Crusades (2nd udgave). Penguin Books. s. 228, 230–231. ISBN 0-14-026653-4.
  2. Urban, William (2003). Tannenberg and After. Chicago: Lithuanian Research and Studies Center. s. 204. ISBN 0-929700-25-2.
Polens våbenskjoldSpire
Denne artikel om Polens historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Historie
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.