Hussein bin Ali

Hussein ibn Ali (født 1854 i Mekka, død 4. juni 1931 i Amman) var emir af Mekka samt konge af Hijaz 1916-1924.

Hussein bin Ali
1916
Personlig information
Født	1853 Istanbul, Tyrkiet
Død	4. juni 1931 Amman, Jordan
Gravsted	Al-Aqsa-moskéen
Far	Ali bin Mohammed bin Abdul Moin
Mor	Salah Bani-Shahar
Ægtefælle	Adila Khanum
Børn	Abdullah ibn Hussein, Faisal 1. af Irak, Ali ibn Hussein af Hijaz, Zeid bin Hussein
Familie	Awn ar-Rafiq (farbror), Muhammad ibn Abd al-Mu'in (bedstefar)
Uddannelse og virke
Elev af	Aḥmad Ibn-Zainī Ibn-Aḥmad Daḥlān, الشنقيطي التركزي[1]
Beskæftigelse	Kalif
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Storkors af Æreslegionen, Storkorsridder af Bath-ordenen (1920), Storkors af Nichan Iftikhar-ordenen, Muhammad Ali af Egypten-ordenen, Osmanieordenen med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Hussein tilhørte den hashimitiske slægt og blev i 1908 af osmannerne indsat som emir i Mekka. I forbindelse med den arabiske opstand under 1. verdenskrig erklærede han sig i 1916 efter aftale med englænderne og med hjælp af Lawrence af Arabien selvstændig i forhold til Det osmanniske rige, indtog de osmanniske garnisoner i Mekka og Jeddah og antog samme år titel som konge af Hijaz. Hans planer om et "Storarabien" mislykkedes imidlertid, og i 1924 måtte han som følge af et angreb fra emiren Ibn Saud i Najd abdicere til fordel for sin ældste søn Ali. Ved kalifatets afskaffelse ved Kemal Atatürk i 1924 erklærede Hussein sig som kalif, men kravet på kaliftitlen fik en blandet modtagelse, og han blev forvist til Cypern. Han døde i Amman i Jordan.

Husseins anden søn Abdullah blev emir i Transjordanien, senere konge af Jordan (1921-1951), og hans tredje søn Faisal blev konge af Irak (1921-1932).