Hussein bin Ali
Hussein ibn Ali (født 1854 i Mekka, død 4. juni 1931 i Amman) var emir af Mekka samt konge af Hijaz 1916-1924.
| Hussein bin Ali | |
|---|---|
|
1916 | |
| Personlig information | |
| Født |
1853 Istanbul, Tyrkiet |
| Død |
4. juni 1931 Amman, Jordan |
| Gravsted |
Al-Aqsa-moskéen |
| Far |
Ali bin Mohammed bin Abdul Moin |
| Mor |
Salah Bani-Shahar |
| Ægtefælle |
Adila Khanum |
| Børn |
Abdullah ibn Hussein, Faisal 1. af Irak, Ali ibn Hussein af Hijaz, Zeid bin Hussein |
| Familie |
Awn ar-Rafiq (farbror), Muhammad ibn Abd al-Mu'in (bedstefar) |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af |
Aḥmad Ibn-Zainī Ibn-Aḥmad Daḥlān, الشنقيطي التركزي[1] |
| Beskæftigelse |
Kalif |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Storkors af Æreslegionen, Storkorsridder af Bath-ordenen (1920), Storkors af Nichan Iftikhar-ordenen, Muhammad Ali af Egypten-ordenen, Osmanieordenen med flere |
|
Information med symbolet | |
Hussein tilhørte den hashimitiske slægt og blev i 1908 af osmannerne indsat som emir i Mekka. I forbindelse med den arabiske opstand under 1. verdenskrig erklærede han sig i 1916 efter aftale med englænderne og med hjælp af Lawrence af Arabien selvstændig i forhold til Det osmanniske rige, indtog de osmanniske garnisoner i Mekka og Jeddah og antog samme år titel som konge af Hijaz. Hans planer om et "Storarabien" mislykkedes imidlertid, og i 1924 måtte han som følge af et angreb fra emiren Ibn Saud i Najd abdicere til fordel for sin ældste søn Ali. Ved kalifatets afskaffelse ved Kemal Atatürk i 1924 erklærede Hussein sig som kalif, men kravet på kaliftitlen fik en blandet modtagelse, og han blev forvist til Cypern. Han døde i Amman i Jordan.
Husseins anden søn Abdullah blev emir i Transjordanien, senere konge af Jordan (1921-1951), og hans tredje søn Faisal blev konge af Irak (1921-1932).
Kilder
- Navnet er anført på arabisk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| | Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
