I. Vilh. Werner

Ignatius Vilhelm Werner (født 8. september 1881 i Thisted, død 26. marts 1968 i Odense) var borgmester i Odense Kommune fra 1937 til 1958, valgt for Socialdemokratiet.

I. Vilh. Werner
Personlige detaljer
Født 8. september 1881
Død 26. marts 1968 (86 år)
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

I. Vilh. Werner var søn af en proprietær og kom i lære som maskinarbejder i Thisted og senere Århus. Han flyttede til Odense i håb om arbejde i forbindelse med anlæggelsen af jernbanen og blev ansat ved Allerups nye Maskinfabrik, hvor han blev tillidsmand og formand for Dansk Smede- og Maskinarbejderforbunds lokalafdeling. Den politiske karriere begyndte da han blev valgt til byrådet i 1917. Det lykkedes ham 20 år senere at erobre borgmesterposten i det ellers traditionelt konservative Odense, og dermed sad Socialdemokratiet på borgmester i alle de fire største byer. Besættelsestiden betød flere konflikter med den tyske besættelsesmagt, men Werner nød stor folkelig opbakning og kunne derfor blive siddende efter besættelsen. I Vilh. Werner gik af som borgmester den 31. marts 1958 og overlod posten til partilfællen Holger Larsen.

Referencer

    Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
    DanskSpire
    Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
    Politiker
    This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.