IC2's (DSB) tidslinje

Dette er en kronologisk oversigt over begivenheder og milepæle i DSB-togsættet IC2's historie frem til udfasningen i 2016.

Togsæt 19 leveredes til DSB i august 2013. Her ses det ved værkstedet i Sonnesgade i Aarhus i december 2013.

2002–2011

November 2002 – DSB bestiller 23 IC2-togsæt til levering i 2004-2005 som et tillæg til kontrakten om IC4-togene.

Juni 2010 – Det første IC2-togsæt forlader produktionshallen i Italien.

19. juli 2011 – Det første togsæt kommer til Danmark med henblik på bl.a. ATC-test.

Oktober 2011 – Atkins anbefaler, at IC2-projektet stoppes, da det risikerer at have en ugunstig indflydelse på IC4-projektet.

November 2011 – Det første togsæt overdrages til DSB.

2012

29. maj 2012 – DSB påbegynder driftssimulering med det første togsæt.

12. november 2012 – Kommerciel drift påbegyndes.

December 2012 – IC2 kører sammenkoblet i kommerciel drift for første gang.

31. december 2012 – IC2 gennemfører 124 afgange i december svarende til gennemsnitligt 4 afgange om dagen. 54 % af de planlagte afgange gennemføres.[1]

2013

28. februar 2013 – For at få flest muligt tog klar til drift vil ombygninger og opgraderinger fra og med uge 9 udelukkende ske på værkstedet i Randers, så værkstedet på Sonnesgade i Aarhus bliver et rent driftsværksted. Til dato er der leveret 11 IC2-togsæt. 5 af disse har fået indbygget opgraderingspakke A og er driftsklare. 2 togsæt driftssimuleres.[2]

23. august 2013 – DSB oplyser, at AnsaldoBreda forventer at levere det 23. og sidste togsæt inden deadline ultimo oktober 2013.[3][4]

24. oktober 2013 – Det 23. og sidste IC2-togsæt overdrages til DSB.[5]

15. december 2013 – Køreplanen for 2014 træder i kraft, og der planlægges med fire togsæt i den daglige drift fordelt på to togsæt VejleFredericiaKolding og to togsæt Odense–Fredericia.[6]

31. december 2013 – Alle 23 togsæt er opgraderet med vinterpakken.[7]

2014

November 2014 – Alle 23 togsæt er godkendt til at køre med passagerer. Heraf driftssimuleres 11 togsæt, 2 benyttes til TCMS (opgradering af togcomputeren), 1 til kilometerbaseret eftersyn og 2 togsæt til ombygning eller reparation. 7 togsæt er til rådighed for driften, der behøver 5 togsæt inkl. driftsreserve for at gennemføre den planlagte køreplan.[8]

2015

Januar 2015 – IC2 tilbagelægger 50.000 km i drift svarende til 1600 km om dagen.[9]

2016

August 2016 – I starten af august tager DSB alle IC2-togsæt ud af drift og forventer, at en evt. genindsætning vil være begrænset.[10] Den 23. august oplyser DSB, at alle 23 IC2-togsæt udfases og nedskrives straks.[11]

2017

Se også

Referencer

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.