IG-541

IG-541 er en blanding af inaktive atmosfæriske gasarter bestående af ca. 52% nitrogen, ca. 40% argon og ca. 8% kuldioxyd, der bruges som slukningsmiddel i brandslukning.[1] Produktet sælges under forskellige varemærker, bl.a. Inergen fra Fire Eater,[2] prolnert[1] og Inertech.[3]

Stålcylindre med Inergen (IG-541) indeholder nitrogen 52 %, argon 40 % og kuldioxid 8 %. Systemet kvæler ilden ved at sænke ilt-niveauet fra 20-21% til 12-15%.

IG-541 bliver aktiveret af et automatisk branddetektionsanlæg, som sender gassen ind i det rum, der skal beskyttes. Gassen sænker iltniveauet i rummet fra 20,9 % til mellem 12-15 %. Det lave iltniveau kvæler ilden, før den udvikler sig. Det er sikkert for mennesker og dyr at opholde sig i et rum, hvor et IG-541 rumslukningsanlæg bliver aktiveret, da iltniveauet er over 11 %, som anses for at være minimumsniveauet.[kilde mangler]

I modsætning til Halon-anlæg eller lignende anlæg indeholder IG-541 ikke gasser, som er skadelige for ozonlaget.

Referencer

  1. Produktblad for IG-541
  2. Produktblad Inergen
  3. "Produktblad Inertech" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 3. oktober 2022. Hentet 19. august 2022.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.