Indgangspupil

I et optisk system er indgangspupil en virtuel blænde, der definerer området ved indgangen til det system, der behandler lyset. Stråler der passerer gennem indgangspupillen er i stand til at trænge ind i det optiske system og passere gennem det til enden uden vignettering.

En kamaralinse med stor og lille blænde. Indgangspupilen er billedet af den fysiske blænde, somset gennem linsens front. Størrelsen og placeringen kan afvige fra placeringen af den fysiske blænde, på grund af forstørrelsen skabt af linsen.
Den tilsynladende placering af den anatomiske pupil i øjet på et menneske (den sorte cirkelplade) er øjet indgangspupil. Verden udenfor opfattes som set fra et punkt i midten af indgangspupillen. (Pupillen, som optikkere vil kalde blænden, er i en lidt anden position på grund af forstørrelsen fra cornea.)

Indgangspupillen er det ”billede” (som regel virtuelt) af blænden i den optik, der kommer før det. I et kamera er blænden den mekanisme i kameraet, hvormed fotografen justerer og kontrollerer, hvor meget lys der kommer ind i kameraet. Den indstilling af blænden er typisk repræsenteret ved f-nummer, som er forholdet mellem brændvidden af linsen til diameteren af selve blændeåbningen. Det er, EN = f / N, hvor EN er diameteren af blændeåbningen, f er brændvidden og N er f-nummer (”relative blænde").[1]

Indgangspupillen i øjet, hvilket ikke er helt det samme som den fysiske indgangspupil, er typisk omkring 4 mm i diameter. Det kan være lige fra 2 mm (f/8.3) i et meget stærkt lys til 8 mm (f/2.1) i mørke.[2]

Afhængigt af linsens design kan indgangspupillens placering på den optiske akse være bag, inden for eller foran linsesystemet eller endda uendelig langt væk i telecentric systemer. Placeringen af indgangspupillen er vigtig i panoramiske fotografering, fordi kameraet skal roteres omkring midten af indgangspupillen for at forhindre parallakse fejl, når fotografierne sættes sammen til et panorama.[3][4] Som et resultat heraf kaldes centrum af indgangspupillen det "ikke-parallakse punkt" af linsen.[5] Derfor monteres kameraet på et såkaldt panoramahoved, hvis der skal optages kvalitets billeder.


Referencer
  1. Jacobson, Ralph ; et al. (1988). The Manual of Photography (8 udgave). Focal Press. ISBN 0-240-51268-5. {{cite book}}: Eksplicit brug af et al. i: |first= (hjælp) p.49
  2. Hecht, Eugene (1987). Optics (2 udgave). Addison Wesley. ISBN 0-201-11609-X.
  3. Kerr, Douglas A. (2005). "The Proper Pivot Point for Panoramic Photography" (PDF). The Pumpkin. Arkiveret fra originalen (PDF) 7. april 2008. Hentet 2007-01-14.
  4. van Walree, Paul. "Misconceptions in photographic optics". Arkiveret fra originalen 22. januar 2009. Hentet 2007-01-14. Item #6.
  5. Littlefield, Rik (2006-02-06). "Theory of the "No-Parallax" Point in Panorama Photography" (pdf). ver. 1.0. Hentet 2007-01-14. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)

Ekstern henvisning
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.