Internationalt kørekort

Et internationalt kørekort (IKK) er en oversættelse af et nationalt kørekort som gør det mulig for indehaveren at føre motorkøretøjer i alle land eller jurisdiktioner som anerkender dokumentet. Internationale kørekort udstedes i de fleste land af bilistforeninger, sådan som Norges Automobil-Forbund i Norge, Riksförbundet M i Sverige og American Automobile Association i USA. I Danmark udstedes internationale kørekort af kommunernes borgerservice.[1]

Et internationalt kørekort udstedt i Taiwan (Republikken Kina)

Begrebet internationalt kørekort blev nævnt første gang i den internationale konvention i forhold til biltrafik som blev undertegnet i Paris i 1926. Udover Pariskonvensjonen af 1926 reguleres internationale kørekort af Genevekonventionen om vejtrafik af 1949 og Wienerkonventionen om vejtrafik af 1968. Når en stat er kontraherende til mere end en konvention vil den seneste konvention erstatte de tidligere.

Et internationalt kørekort har A6-størrelse (148 × 105 mm), gråt omslag og hvide indersider. Udsiden og indersiden af fremsiden skal trykkes på (mindst et af) det eller de nationale sprog i den udstedende stat. De to sidste indersiderne skal skrives på fransk, og de foregående sider for disse skal gentage den første af dem på flere sprog, hvor engelsk, russisk og spansk obligatoriske.

Et internationalt kørekort er kun en oversættelse af et nationalt kørekort. Man skal derfor altid have med det nationale kørekort i tillæg til det internationale. IKK kræves ikke om det nationale kørekort opfylder kravene i 1949 eller 1968 konventionerne; det nationale kørekort kan da anvendes i et andet land som er part i konventionen, uden supplement.

I mange land findes ordninger som gør IKK unødvendigt. Indenfor det europæiske økonomiske samarbejdeområde er det ikke nødvendigt med IKK for indehavere af europæiske kørekort. Det samme gælder indehavere af det inter-amerikanske kørekort, som kun skal køre i deltagende amerikanske lande.