Iskæmisk hjertesygdom
Iskæmisk hjertesygdom er karakteriseret ved reduceret ilttilførsel til hjertemuskelen, som skyldes forsnævrede eller blokerede kranspulsårer.

Forsnævring af kranspulsårene som følge af aflejringer af eksempelvis fedt fører til iskæmisk hjertesygdom
Former
Iskæmisk hjertesygdom kan, afhængig af sværhedsgrad, vise sig som:
- Stabil angina pectoris (hjertekrampe): Periodevise smerter i brystet udløst af fysisk/psykisk anstrengelse eller koldt vejr.
- Akut koronart syndrom: Akutte brystsmerter med udstråling til venstre arm/skulder. Inddeles i:
- Ustabil angina pectoris
- Akut myokardieinfarkt (blodprop i hjertet)
Iskæmisk hjertesygdom kan desuden føre til udvikling af hjerteinsufficiens.
Risikofaktorer
Risikoen for at udvikle iskæmisk hjertesygdom stiger med alder, rygning, højt kolesterol, diabetes, for højt blodtryk og er mere almindeligt blandt mænd.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.