Jørgen Lehmann

Jørgen Erik Lehmann (født 15. januar 1898 i København, død 26. december 1989) var en dansk læge og biokemiker, der arbejdede i Sverige[1]. Lehmann fulgte studier ved Lunds Universitet under Torsten Thunberg, professor i fysiologi, der regnes som opdageren af dehydrogenaser, en vigtig gruppe af enzymer. Han fik sin doktorgrad i Lund i 1929 og blev udnævnt til lektor samme år. 1935-1937 arbejdede han på Rockefeller University i New York under den fremtidige nobelprismodtager Herbert Gasser.

Jørgen Lehmann
Personlig information
Født	15. januar 1898
Død	26. december 1989 (91 år)
Gravsted	Stampens kyrkogård
Far	Edvard Lehmann
Ægtefæller	Marie-Louise de Vylder-Lehmann (1926-1945), Maja Lehmann (1948-1989)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Lunds Universitet, Göteborgs Universitet
Medlem af	Kungliga Vetenskapsakademien
Beskæftigelse	Biokemiker, læge
Arbejdsgiver	Lunds Universitet, Göteborgs Universitet, Aarhus Universitet
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Björkénska priset (1951), Gran Cruz de la Orden Civil de Sanidad (1954)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Lehmann er bedst kendt for at have udviklet to lægemidler: Para-aminosalicylsyre (PAS), som siden 1946 spillede en afgørende rolle i behandlingen af tuberkulose (TB) og Dicumarol, en antikoagulerende medicin, der siden 1941 blev brugt i mere end fem årtier.

Jørgen Lehmann var søn af Edvard Lehmann, professor i religionshistorie ved Lunds Universitet og grandnevø af den danske politiker Orla Lehmann.

Han bar Kong Christian X's Frihedsmedalje.