Jørn Grauengaard
Jørn Ib Grauengaard (født 28. september 1921 i København, død 4. januar 1988) var en dansk guitarist og orkesterleder. Han spillede med sit orkester primært jazzpræget underholdningsmusik og har indspillet plader med bl.a. Lis Bjørnholt og Daimi.
| Jørn Grauengaard | |
|---|---|
| Født | 
28. september 1921  København, Danmark  | 
| Død | 
4. januar 1988 (66 år)  | 
Han var arrangør/orkesterleder på Four Jacks' og senere Otto Brandenburgs ODEON-indspilninger, og var også flittigt brugt indenfor teater og revy, især huskes han fra Cirkusrevyerne i 1960'erne.
Efter en årrække som aktiv musiker, trak han sig tilbage fra offentligheden, og helligede sig sit job som guitarlærer på en ungdomsskole. Før sin død arbejdede Grauengaard i Danmarks Radios diskotek. Han benyttede bl.a. følgende guitarer: Gibson Es-175D, Gibson L-7C, gretsch country gentleman, Ibanez Gb-10.
Har udgivet flere lærebøger i guitarspil bl.a.: Selvstudium for rytmeguitar (Dacapo, 1959) 365 guitar akkorder (Marno Sørensens Forlag)
Diskografi
    
- The Jørn Grauengaard Quintet – Fascinating Rhythm (10"), ODEON MOGK2
 - Jørn Grauengaard Orchestra – S/T (12"), Metronome MLP 15131
 - Jørn Grauengaard og Lis Bjørnholt – Underholder (sampler) (12"), ODEON BOK3
 - Jørn Grauengaard Orhestra Featuring Daimi – S/T (12"), Tono LPQ 39004/Metronome MLP 15161
 - Jørn Grauengaard Scandinavia Orchestra – Vintage 73 (12"), Salut SALP 8426
 
Eksterne henvisninger
    
|   | Spire Denne biografi om en guitarist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.  |