Jørn Larsen
Jørn Larsen (15. december 1926 i Næstved – 13. juni 2004 i København) var en dansk billedkunstner.
| Jørn Larsen | |
|---|---|
| Født | 
15. december 1926  Næstved, Danmark  | 
| Død | 
13. juni 2004 (77 år)  København, Danmark  | 
| Gravsted | 
Assistens Kirkegård  | 
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | 
Det Kongelige Danske Kunstakademi  | 
| Elev af | 
Bizzie Høyer  | 
| Medlem af | 
Grønningen (fra 1970)  | 
| Beskæftigelse | 
Kunstmaler, billedhugger  | 
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | 
Eckersberg Medaillen (1978), Thorvaldsen Medaillen (1989)  | 
| 
Information med symbolet  | |

Han debuterede med sine første nonfigurative malerier på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1955. Hans ophold i Grønland 1959-60 betød en del for hans fremtidige virke, og fra 1962 udviklede han et sort-hvidt geometrisk formsprog og udførte skulpturer i bl.a. marmor, granit og stål. "Motiverne" i hans kunst er parallelle linjer, der knækker og danner flade knuder, der skaber en vekselvirkning mellem plan, figur og rum.
Larsen udførte 1974-76 en udsmykning i stål til Odense Universitet; og han gentog motivet (en terning rejst på spidsen) i sort poleret granit i Svendborg (1983); Han udførte tre gulvfliser til Det Kgl. Teater i 1992 og udførte i 2000 gulvet og ruderne i Jelling Kirke. Han var fra 1970 medlem af Grønningen, modtog Eckersberg Medaillen i 1978 og Thorvaldsen Medaillen i 1989. Han var Danmarks repræsentant på Biennalen i Venezia 1993.
Eksterne henvisninger
    
- Jørn Larsen på gravsted.dk
 - Jørn Larsen på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
 - Jørn Larsen | Gyldendal - Den Store Danske
 
|   | Spire Denne kunstnerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.  |