Jack Kampmann
Ebbe Willemoës 'Jack' Kampmann (født 19. november 1914 i London,[3] død 9. december 1989)[2] var en dansk maler, som især er kendt for sine færøske motiver i forenklet, kubistisk udtryk, og som dannede skole hos yngre kolleger, fx Ingálvur av Reyni. Han var fra 1947 tilknyttet Kammeraterne.
| Jack Kampmann | |
|---|---|
| Født |
19. november 1914 London, Storbritannien |
| Død |
9. december 1989 (75 år) |
| Far | Henrik Willemoës Kampmann[1] |
| Mor | Lise Abramowitz[1] |
| Ægtefælle | Johanne Olsen (g. 1948) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Kunstakademiet |
| Elev af | Sigurd Wandel[2] |
| Beskæftigelse |
Kunstmaler, grafiker |
| Arbejdssted |
Paris |
| Påvirket af | Cézanne[2] |
|
Information med symbolet | |
Liv og virke
Kampmann voksede op i USA, men vendte tilbage til Danmark, hvor han efter en uddannelse som malersvend kom på Kunstakademiet, i årene 1933-34 under Sigurd Wandel. Efter studierejser til Paris 1938-39 og England 1939 meldte Kampmann sig ved udbruddet af 2. verdenskrig som frivillig til den engelske hær, og han kom 1941 til Færøerne som efterretningsagent.[4] Her giftede han sig med Johanne Olsen og boede på Færøerne til 1964.[2]
Kunstnerisk inspireredes han af de færøske landskaber og bygder,[5] som han malede i enkle, faste former i stil med Cézanne.[2] Karakteristisk for hans billeder var klare omrids, med skiftevis dæmpede og kraftige nuancer, træk som også prægede hans portrætter. Han arbejdede også med træsnit, litografier og raderinger.[3]
Referencer
- Jack Kampmann på geni.com
- Jack Kampmann, på gravsted.dk
- "Jack Kampmann, på allan-emanuel-jensen.com". Arkiveret fra originalen 7. november 2023. Hentet 7. november 2023.
- https://www.scribd.com/document/117873996/The-Most-Secret-List-of-Soe-Agents-K
- Jack Kampmann, artikel af Inge Mørch Jensen i Den Store Danske, hentet 6. november 2023
| | Spire Denne malerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |