Jacob Klivager Vestergaard
Jacob Klivager Vestergaard (født 9. oktober 1990 i Kolding) er en dansk politiker, tidligere formand for Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU) og folketingskandidat for Socialistisk Folkeparti (SF) i Aalborg Vestkredsen, Nordjyllands Storkreds.
| Jacob Klivager Vestergaard | |
|---|---|
| Landsformand for SFU | |
|
Embedsperiode 2017–2019 | |
| Foregående | Nanna Bonde |
| Efterfulgt af | Sofie Lippert Troelsen |
| Valgkreds | Nordjyllands Storkreds |
| Personlige detaljer | |
| Født |
9. oktober 1990 (33 år) Kolding, Danmark |
| Politisk parti | SFU |
| Uddannelsessted |
Hansenberg Aalborg Universitet |
| Profession | Folketingskandidat for Socialistisk Folkeparti |
| Links | |
| Twitter profil | |
|
Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Baggrund
Jacob Klivager Vestergaard er opvokset i Kolding, hvor han fik sin studentereksamen fra Hansenberg (HTX) i 2010. Efter studentereksamen flyttede Jacob Klivager Vestergaard til Aalborg for at læse Politik og administration på Aalborg Universitet i 2011. Han blev færdig som cand.scient.adm. i 2016. Mellem sin gymnasie- og universitetstid var han fire måneder i militæret i Varde som værnepligtig.
Politisk karriere
Jacob Klivager Vestergaard meldte sig ind i SFU i 2012. I 2012 blev Jacob valgt som formand for SFU Aalborg og var dette indtil 2013. Her blev han valgt til SFU's landsledelse på Landsmødet i påsken i 2013. Han sad i SFU's landsledelse frem til han i 2017 blev valgt til landsformand for SFU.[1] Fra 2016 og frem til valget som landsformand for SFU var han formand for SF Aalborg. I 2013 blev Jacob Klivager Vestergaard valgt som folketingskandidat for SF i Aalborg Vestkredsen, Nordjyllands Storkreds.[2] I 2013 var Jacob opstillet til Byrådet i Aalborg for SF, her fik han 205 personlige stemmer.[3]
Referencer
- "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 1. december 2017. Hentet 21. november 2017.
- https://www.dr.dk/nyheder/politik/valg2015/kandidater/jacob-klivager-vestergaard/2919
- https://www.kmdvalg.dk/kv/2013/k84712851F.htm