Jean-Baptiste Lechevalier
Jean-Baptiste Lechevalier (født 1. juli 1752 i Trelly, Manche, død 2. juli 1836 i Paris) var en fransk arkæolog.
| Jean-Baptiste Lechevalier | |
|---|---|
| Født |
1. juli 1752 Trelly, Frankrig |
| Død |
2. juli 1836 (84 år) Paris, Frankrig |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Astronom, kartograf, kunsthistoriker, bibliotekar, forfatter, arkæolog |
|
Information med symbolet | |
Lechevalier studerede teologi i Paris, men drog 1784 til Konstantinopel som sekretær hos gesandten Choiseul-Gouffier. Han berejste Italien og Lilleasien, navnlig landskabet Troas, hvor han foretog undersøgelser. I 1790 drog han til London, men gjorde derfra flere lange ture, navnlig til Sverige, Danmark og Rusland. I 1806 blev han ansat ved biblioteket Sainte-Géneviève og døde som dets bestyrer. Af hans skrifter er de vigtigste: Voyage dans la Troade (1800), der fremkaldte en levende opposition i England, og Voyage dans la Propontide et du Pont Euxin (2 bind, 1801). Under pseudonymet Konstantin Koliades skrev han endvidere Ulisse-Homer or a discovery of the true author of the Iliad and Odyssea (1829), hvori han søgte at vise, at Odysseus var de homeriske digtes virkelige forfatter.
Kilder
- Lechevalier, Jean Baptiste i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1923), forfattet af H.A. Kjær