Jens Christian Hostrup
Jens Christian Hostrup (født 20. maj 1818 i København, død 21. november 1892 på Frederiksberg) var en dansk digter, dramatiker og præst.
| Jens Christian Hostrup | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Pseudonym |
Jens Kristrup  |
| Født |
20. maj 1818 København, Danmark |
| Død |
21. november 1892 (74 år) Frederiksberg, Danmark |
| Gravsted |
Frederiksberg Ældre Kirkegård |
| Børn |
Helge Hostrup, Aage Hostrup |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Metropolitanskolen |
| Beskæftigelse |
Dramatiker, forfatter, præst, dramaturg, digter |
|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Liv og virke
Han blev student fra Metropolitanskolen i 1837 og cand.theol. i 1843 .
Han virkede fra 1854 til 1880 som præst i Silkeborg og Hillerød.
Han blev gift første gang d. 2. november 1848 med Henriette Vilhelmine Louise Mantzius (1824-1849). Hun var søster til vennen skuespilleren Kristian Mantzius. Gift anden gang med Christiane Georgine Elisabeth Hauch i 1855, datter af Carsten Hauch. De fik en søn, Helge Hostrup (1862-1949).
Hostrup benyttede ofte pseudonymet Jens Kristrup (Christrup).
Han er begravet på Frederiksberg ældre kirkegård.
Erindringer
- Erindringer fra min Barndom og Ungdom, 1891.
- Senere Livserindringer, 1893.
Småvers af Hostrup (1882)
Min Fader var en Abekat (En Naturforskers Stamtavle) Af C. Hostrup
- Min Fader var en Abekat
- med Hale naturligvis
- med fire Hænder som godt tog fat og
- vilde være i Pris.
- Mest føler jeg tabet af Halen,
- det tyder paa Slægtens Dalen;
- dog den Forvisning har,
- jeg ligner endnu min Far.
Min Bedstefar var af Øgleæt.- Han gav kun klamme Kys,
- Jeg kan ikke male hans Portræt,
- men ved, han fo’er helst tilsøs.
- Jeg lider og-saa det vaade,
- skjønt rigtignok kun med Maade,
- og mener, end Træk jeg har,
- som minder om Bedstefar.
Min Oldefar han var Andemad,- han mærked ej Lykkens Spil,
- men voksede fredelig,
- mild og glad, for Ænder var da ikke til.
- Hver and, det mig lykkes at vinde,
- jeg æder som Slægtens Fjende,
- det jeg paa Følelelsen har,
- jeg skylder min Oldefar.
Min Tipoldefar – ja han var Dynd,- og det er at, hvad jeg ved.
- Han trykkedes aldrig af Sorg og Synd,
- og derfor var han saa fed.
- Kun lidet Synden mig plager,
- med livet jeg let det tager,
- og ligner, den Sag er klar,
- imeget min Tipoldefar.
Hans Fader igjen var ingenting,- det dejlige runde Nul.
- Men det gjør min Tanke altid omkring
- og vil ikke ind i det Hul.
- Saa maa jeg da lade det være
- og kun holde Hullet i Ære,
- thi hele min Visdom har
- jeg fra min Tiptipoldefar.
Ved at tro paa Livet
- Ved at tro på livet erfares det.
- Ved at elske livet forklares det.
- Ved at vove livet forsvares det.
- Ved at give livet bevares det.[1]
Udvalgte værker
- Hostrups sange på Wikisource
- Genboerne. 1844
- Eventyr på Fodrejsen. 1847
- Komedier. 1900
Litteratur
- Helge Hostrup, Jens Christian Hostrup : hans Liv og Gerning, Gyldendal, 1916.
Eksterne henvisninger
- Jens Christian Hostrup på Dansk Forfatterleksikon
- Samlede værker online og Forfatterportræt Arkiveret 14. juli 2020 hos Wayback Machine på Arkiv for Dansk Litteratur
- Jens Christian Hostrup på gravsted.dk
 | Spire Denne danske forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.