Jerry Lee Lewis
Jerry Lee Lewis (født 29. september 1935 i Ferriday, Louisiana, død 28. oktober 2022[2]) var en amerikansk rock and roll- og country-sanger, sangskriver og pianist.
For alternative betydninger, se Jerry Lewis (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Jerry Lewis)
| Jerry Lee Lewis | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Pseudonym |
The Killer |
| Kæle/øgenavn |
The Killer |
| Født |
29. september 1935 Ferriday, Louisiana, USA |
| Død |
28. oktober 2022 (87 år) Nesbit, Mississippi, USA |
| Dødsårsag |
Lungebetændelse |
| Gravsted |
Herron Family Cemetery |
| Nationalitet |
|
| Højde |
180 cm[1] |
| Søskende |
Linda Gail Lewis |
| Ægtefæller |
Dorothy Barton (1952-1953), Jane Mitchum (1953-1957), Jaren Elizabeth Gunn Pate (1971-1982), Shawn Stephens (1983-1983), Karrie McCarver (1984-2005), Judith Lewis (2012-2022), Myra Gale Brown (1957-1970) |
| Familie |
Jimmy Swaggart (fætter), Mickey Gilley (fætter) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Southwestern Assemblies of God University |
| Beskæftigelse |
Sanger, komponist, pianist, singer-songwriter, pladeartist |
| Fagområde |
Musik, country |
| Genre |
Rock, gospel, rockabilly, honky tonk, country med flere |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Rock and Roll Hall of Fame (1986), Stjerne på Hollywood Walk of Fame, Grammy Lifetime Achievement Award (2005) |
| Signatur | |
![]() | |
| Eksterne henvisninger | |
|
Jerry Lee Lewis' hjemmeside | |
|
Information med symbolet | |
I 1957 skrev Lewis kontrakt med Sam Phillips' pladeselskab Sun Records, og kom i selskab med Elvis Presley, Johnny Cash og Carl Perkins (de fire blev kendt som The Million Dollar Quartet). I årene 1957-1958 fik Lewis hits med sangene "Whole Lotta Shakin' Goin' On", "Great Balls of Fire", "High School Confidential" og "Breathless".
Under en turné i Storbritannien kom det frem, at den 23-årige stjerne i sit tredje ægteskab havde giftet sig med en halvkusines 13-årige datter, Myra Gale Brown, hvilket medførte at hans turné blev aflyst efter kun tre måneder. Skandalen fulgte ham tilbage til USA, hvor hans karriere gik næsten i stå de følgende ti år. I Europa, særligt i Storbritannien og Tyskland, genvandt han i midten af 1960'erne noget af sin popularitet.
I 1968 fik Lewis et comeback med countrysangen "Another Place, Another Time", og i resten af 1960'erne og 1970'erne fulgte flere countryhits, mens han gradvist gjorde sine udgivelser mere rockede.
1970'erne og de tidlige 1980'ere var præget af hans skilsmisse fra Myra i 1970, hans 19 år gamle søns død i en bilulykke, narkotika- og alkoholmisbrug og en vådeskudsulykke hvor bassisten Butch Owens blev såret.
En film om Lewis tidlige karriere, Great Balls of Fire, kom i biograferne i 1989. Filmen bragte Lewis tilbage i rampelyset, særligt fordi han besluttede at genindspille sine sange til filmens soundtrack.
Lewis var så sent som i marts 2006 på turne i Danmark og Tyskland.
Referencer
- vos-celebrites.fr (fra Wikidata).
- Morris, Chris (28. oktober 2022), Jerry Lee Lewis, Rock Pioneer and ‘Great Balls of Fire’ Singer, Dies at 87, variety.com, hentet 29. oktober 2022
Eksterne henvisninger
- Jerry Lee Lewis på Internet Movie Database (engelsk)
- Jerry Lee Lewis på Rotten Tomatoes (engelsk)
- Jerry Lee Lewis på The Movie Database (engelsk)
- Jerry Lee Lewis på Internet Broadway Database (engelsk)
- Jerry Lee Lewis på Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
- Jerry Lee Lewis på Allmusic
- Jerry Lee Lewis på Discogs
- Jerry Lee Lewis på MusicBrainz
- Jerry Lee Lewis på Last.fm
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |

.jpg.webp)
