Johan Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp

Johan Adolf, Hertug af Slesvig-Holsten-Gottorp (27. februar 157531. marts 1616) var hertug i de gottorpske dele i hertugdømmerne Slesvig og Holsten fra 1590 til 1616. Han var den tredje søn af Hertug Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp og Christine af Hessen.

Johan Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp
Hertug af Slesvig og Holsten
Regerede 15901616
Forgænger Philip
Efterfølger Frederik 3.
Ægtefælle Augusta af Danmark (g. 1596)
Børn
Hus Huset Oldenborg
Far Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp
Mor Christine af Hessen
Født 27. februar 1575(1575-02-27)
Gottorp Slot, Hertugdømmet Slesvig
Død 31. marts 1616 (41 år)
Slesvig, Hertugdømmet Slesvig

Liv og gerning

Tidlige liv

Johan Adolf blev født på Gottorp Slot den 27. februar 1575 som tredjeældste søn af Hertug Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp i hans ægteskab med Christine af Hessen. Han blev opdraget ved sin morbror, landgrev Vilhelm 4. af Hessen-Kassels kryptocalvinistiske hof i Kassel.

Da han var en yngre søn, blev han for at sørge for hans underhold allerede som barn udnævnt til fyrstbiskop af Lübeck og fyrstærkebiskop af Bremen. Efter, at begge hans ældre brødre, Frederik 2. og Philip, døde i utide, blev Johan Adolf i 1590 som 15-årig hertug af Slesvig-Holsten-Gottorp. Efterfølgende overdrog han begge bispedømmer til sin yngste bror Johan Frederik.

Regeringstid

I 1590 gav han købstadsrettigheder til Tønning og Garding, og i 1603 ophøjede han Husums stabelret til købstadsret.

Hertug Johan Adolf havde et anstrengt forhold til Danmark, indtil han i 1596 indgik ægteskab med Christian 4.s søster Augusta. Johan Adolf var påvirket af calvinismen og havde reformerte teologer på Gottorp Slot. Dog forblev hustruen Augusta ortodoks lutheraner.

Omkring 1565 indledte han en omfattende ombygning af Gottorp Slots nordfløj. Han opførte slottets festsal (Hjortesalen) og udbyggede slotskapellet. Han viste interesse for botanik og matematik og grundlagde biblioteket på Gottorp.

Hertug Johan Adolf fastslog i 1608, at førstefødselsretten skulle bestemme arvefølgen i det gottorpske fyrstehus.

Han blev efterfulgt som hertug af sin søn Frederik.

Ægteskab og børn

Johan Adolf giftede sig den 30. august 1596Københavns Slot med Augusta af Danmark (1580–1639), datter af kong Frederik 2. af Danmark og Sophie af Mecklenburg. I ægteskabet blev der født 8 børn:

NavnFødtDødBemærkninger
Med Augusta af Danmark
Frederik 3.22. december 159710. august 1659Hertug af Slesvig-Holsten-Gottorp 1616–1659
Gift 21. februar 1630 med Marie Elisabeth af Sachsen
Elisabeth Sophie12. oktober 159925. november 1627Gift 5. marts 1621 med Hertug August af Sachsen-Lauenburg
Adolf15. september 160019. september 1631
Dorothea Augusta12. maj 160213. marts 1682Gift 12. maj 1633 med Hertug Joachim Ernst af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön
Hedvig23. december 160322. marts 1657Gift 15. juli 1620 med August, pfalzgreve af Pfalz-Sulzbach
Anna19. december 160420. marts 1623
Johan18. marts 160621. februar 1655Fyrstbiskop af Lübeck 1634–1655
Gift 7. maj 1640 med Julia Felicitas von Württemberg-Weiltingen
Christian1. december 1609

Litteratur

Eksterne henvisninger


Foregående: Hertug af Slesvig-Holsten-Gottorp
15901616
Efterfølgende:
Philip Frederik 3.
Foregående: Fyrstbiskop af Lübeck
15861607
Efterfølgende:
Eberhard von Holle Johan Frederik
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.