Johann Friedrich Blumenbach

Johann Friedrich Blumenbach (født 11. maj 1752 i Gotha, død 22. februar 1840) var en tysk læge og naturforsker. Han regnes som vigtig indenfor fysisk antropologi.

Johann Friedrich Blumenbach
Personlig information
Født	11. maj 1752 Gotha, Thüringen, Tyskland
Død	22. januar 1840 (87 år) Göttingen, Niedersachsen, Tyskland
Gravsted	Albani-Friedhof
Bopæl	Kongeriget Hannover
Far	Heinrich Blumenbach
Barn	Georg Heinrich Wilhelm Blumenbach
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Ernestinum Gotha, Georg-August-Universität Göttingen, Friedrich-Schiller-Universität Jena
Elev af	Carl Friedrich Kaltschmied, Johann Ernst Neubauer
Medlem af	Royal Society (fra 1793), Kungliga Vetenskapsakademien, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, Accademia delle Scienze di Torino (fra 1803), Det Preussiske Videnskabsakademi med flere
Beskæftigelse	Anatom, universitetsunderviser, palæontolog, fysiolog, zoolog, læge, antropolog, museumsinspektør, biolog
Fagområde	Antropologi
Arbejdsgiver	Georg-August-Universität Göttingen
Elever	Johann Michael Ackner, Carl Friedrich Kielmeyer
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Foreign Member of the Royal Society (1793), Fellow of the American Academy of Arts and Sciences (fra 1794)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Han studerede i Jena og Göttingen, hvor han 1776 blev ekstraordinær professor i medicin og inspektør ved det naturhistoriske museum. Her holdt han i næsten 60 år sine af tilhørere fra alle nationer besøgte forelæsninger over naturhistorie, sammenlignende anatomi, fysiologi og medicinens historie og indlagde sig navnlig stor fortjeneste af zoologien, idet han — endnu før Georges Cuvier — bragte den i nøje forbindelse med den sammenlignende anatomi. Af hans talrige skrifter kan nævnes flere i mange udgaver og oversættelser foreliggende hånd- eller lærebøger, såsom: Handbuch der Naturgeschichte (1780), Institutiones physiologicae (1787) og Handbuch der vergleichenden Anatomie & Physiologie (1804). Betydning i nutiden har dog navnlig de på grundlag af hans dengang ganske enestående kraniesamling udførte undersøgelser over menneskeracerne, der fx fremkom i hans berømte disputats De generis humani varietate nativa (1775); den heri såvel som i senere arbejder foretagne inddeling i 5 menneskeracer regnes som det ældste forsøg på en raceinddeling af menneskeheden.