Johann Friedrich von Schulte
Johann Friedrich von Schulte (født 23. april 1827 i Winterberg, Westfalen, død 19. december 1914 i Obermais, Meran) var en tysk kirkeretslærer, en af gammelkatolicismens førere.
| Johann Friedrich von Schulte | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
23. april 1827, 23. juni 1827 Vimperk, Tjekkiet, Winterberg, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
| Død |
19. december 1914 Meran, Italien |
| Politisk parti |
Nationalliberale Partei |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af |
KStV Askania-Burgundia Berlin |
| Beskæftigelse |
Teolog, universitetsunderviser, jurist, lærer, politiker |
| Arbejdsgiver |
Bonns Universitet, Karlsuniversitetet |
| Arbejdssted |
Prag, Bonn, Berlin |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Jernkroneordenen |
|
Information med symbolet | |
Efter at have studeret filologi og jura blev han 1854 professor i kirkeret i Prag. Derfra forflyttedes han 1873 til Bonn. Han hørte til sin tids lærdeste kirkeretslærere og skrev en lang række skrifter om den katolske kirkeret.
Da Vatikankoncilets bestemmelse om pavens ufejlbarhed var fremkommet, stillede Schulte sig straks blandt de gammelkatolske opponenter, og han har skrevet flere dygtige arbejder til forsvar for gammelkatolicismen mod ultramontanismen, således Der Altkatholicismus (1887), ligesom han også ledede en række gammelkatolske kongresser.
Kilder
- Schulte, Johann Friedrich v. i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)
- Daniel Schwenzer: Johann Friedrich von Schulte. In: Biographisch-Bibliographisches Kirchenlexikon (BBKL). Band 19, Bautz, Nordhausen 2001, ISBN 3-88309-089-1, Sp. 1263–1270.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.
