Johannes Hindsberg
Johannes Hindsberg (2. februar 1878 i København - august 1940 i København) var en dansk professionel bokser. Hindsberg boksede sin første professionelle kamp engang i 1897 ved et af de første boksestævner, der blev arrangeret i Danmark. I debutkampen besejrede Hindsberg landsmanden Kim Møller ved et stævne i København, hvor også Jim Smith boksede.
| Johannes Hindsberg | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Navn | Johannes Hindsberg |
| Land |
|
| Født |
2. februar 1878 København |
| Død |
august 1940 København |
| Vægtklasse | Letvægt |
| Kampe | |
| Kampe i alt | 7 |
| Vundne | 4 |
| KO's | 1 |
| Uafgjorte | 1 |
| Tabte | 2 (1 før tid) |
Der foreligger ikke oplysninger om yderligere kampe for Hindsberg, før end han atter deltog i boksekampe i 1907. Her er Hindsberg noteret for sejre i to professionelle kampe i Jylland. Herefter mødte Hindsberg Holger Hansen i København, hvor han opnåede uafgjort. Efter yderligere en sejr over Henning Hansen, er Hindsberg registreret for sit første nederlag, da han den 5. maj 1908 tabte til Waldemar Holberg i København. Sidste kamp i karrieren blev bokset tre år senere i 1911, da Hindsberg tabte til Charles Simonsen.
Eksterne links
- Rekordliste (Webside ikke længere tilgængelig) på Boxrec.com
| | Spire Denne biografi om en dansk bokser er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |