Johannes Kragh
Johannes Kragh (født 9. maj 1870 i Bisserup, død 11. januar 1946 i Gentofte) var en dansk maler og billedhugger.
| Johannes Kragh | |
|---|---|
| Født |
9. maj 1870 Bisserup, Danmark |
| Død |
11. januar 1946 (75 år) Gentofte, Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af |
Holger Grønvold, Edvard Bentzen, Jacob Kornerup, Victor Ségoffin, P.S. Krøyer med flere |
| Beskæftigelse |
Kunstmaler, billedhugger |
| Deltog i |
sommer-OL 1924 |
| Arbejdssted |
København, Rom, Berlin, Paris |
|
Information med symbolet | |
Kragh blev uddannet som både håndværker og kunstner, og han arbejdede med kalkmaleri, glasmosaik, akvarel, oliemaleri og skulptur. 1883-87 var han elev af Jacob Kornerup, Viggo Pedersen og Holger Grønvold, derefter et år på Kunstakademiet og 1888-89 hos P.S. Krøyer på Kunstnernes Frie Studieskoler. Han blev malersvend 1891. Han var præstesøn og dyrkede kirkekunsten, idet han var påvirket af Joakim Skovgaard og Skønvirke-strømningen. Hans ældste kirkeudsmykninger var kalkmalerier, men siden koncentrerede han sig om glasmaleriet. Hans mest sete værk er dog de store mosaikker på tårnet af Palace Hotel på Rådhuspladsen i København. Han malede desuden en hel del portrætter, men også landskaber. Han har lavet mange portrætbuster.
