Johanneskirken (Lemvig)
Lemvig Valgmenighedskirke, Johanneskirken, er en valgmenighedskirke i Viborg Stift. Kirkebygningen er opført 1883 på en grund oven for Lemvig. Bygmester var Andreas Bentsen, og som dennes to øvrige valgmenighedskirker i Vallekilde og Balle er grundplanen en mellemform mellem et ligesidet kors og en ottekant. Centralformen understreges af en tagrytter i korsskæringen med klokke og ottekantet spir. Facaderne står i blank mur af røde mursten, og taget er tækket med skifer.
| Lemvig Valgmenighedskirke Johanneskirken | |
|---|---|
![]() Kirken i 2014 | |
| Generelt | |
| Sted | Lemvig |
| Opført | 1883 |
| Geografi | |
| Adresse |
Lemvig og Omegns Valgmenighed Kirkevej 6 7620 Lemvig |
| Stift | Viborg Stift |
| Trosretning |
Økonomisk selvstændig menighed inden for Folkekirken[1] |
| Menighed | Valgmenighed |
| Kommune | Lemvig Kommune |
| Arkitektur | |
| Periode | Slutningen af 1800-tallet |
| Arkitekt | Andreas Bentsen (bygmester) |
| Materiale |
Murværk af røde mursten Tag af skifer |
| Kirkerummet | |
| Døbefont | Fra romansk tid |
| Alter |
Alterprydelse: Kristus og Peder på søen Af Peter Møller[2] |
| Pladser | 500[3] |
| Diverse |
1. orgel fra 1917 2. orgel "Frobenius" indviet 1963 |
| Eksterne henvisninger | |
| www.lemvigvalgmenighed.dk | |
|
Johanneskirken på Commons | |
| Oversigtskort | |
![]() Johanneskirken | |
I det indre bæres taget af otte slanke ottekantede søjler af træ. De bærer tillige et let skrånende pulpitur i smuk håndværksmæssig udførelse. Gulvet er af planker, hævet tre trin i alterpartiet. Inventaret stammer hovedsagelig fra tiden omkring kirkens opførelse. Granitdøbefonten er fra romansk tid. Alterprydelsen er et maleri fra 1889, Kristus og Peder på søen, af Peter Møller (1838-1910)[2].
Området omkring kirken blev 1994 indrettet til skulpturhave – en del af Skulpturstien – med 18 værker af Torvald Westergaard.[4]
Kirken er nabo til Kystdirektoratet, som har hovedsæde på modsatte side af Højbovej.
Referencer
- "Medlemskab" hos Lemvigvalgmenighed.dk
- Peter Møller på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
- Om Lemvig Valgmenighed hos Lemvigvalgmenighed.dk
-
Denne Wikipedia-artikel indeholder CC-BY-3.0-licenseret tekst fra: Karl Bencke (9. juni 2023). "Lemvig Valgmenighedskirke". Den Store Danske. Hentet 21. april 2024 – via Lex.dk.
Eksterne henvisninger
- Valgmenighedens hjemmeside
- Koordinater : 56°32′52.33″N 8°18′11.48″Ø

