John Flamsteed
John Flamsteed (født 14. august 1646 i Denby, død 31. december 1719 i Burstow) var en engelsk astronom.
| John Flamsteed | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
19. august 1646 Denby, Storbritannien |
| Død |
31. december 1719 (73 år) Burstow, Storbritannien |
| Ægtefælle |
Margaret Flamsteed |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Jesus College (fra 1670), University of Cambridge, Derby School (til 1662) |
| Elev af |
Isaac Newton |
| Medlem af |
Royal Society (1677-1709) |
| Beskæftigelse |
Astronom |
| Fagområde |
Astronomi |
| Arbejdsgiver |
Royal Greenwich Observatory |
| Arbejdssted |
Royal Greenwich Observatory (fra 1676), England |
| Elever |
Edmond Halley |
| Kendte værker |
Royal Greenwich Observatory |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Fellow of the Royal Society (1676) |
|
Information med symbolet | |
Flamsteed var uddannet til præst, men blev ved Sacroboscos bog De sphaera ført til astronomien, kom 1670 i forbindelse med Newton i Cambridge og fik 1674 i opdrag at beregne månens kulminationstid for deraf at udlede tiden for floden; herved kom han med i den af Karl II nedsatte kommission til bedømmelse af den af Le Sieur de Saint-Pierre i forslag bragte metode til bestemmelse af længden til søs ved månedistancer. Da Flamsteed stærkt hævdede nødvendigheden af nyere stjernekataloger og bedre månetabeller, gav dette stødet til grundlæggelsen af observatoriet i Greenwich. I 1675, hvis første direktør Flamsteed blev med titlen Astronomer Royal. Samme år trådte han ind i den gejstlige stand og blev præst i Burstow i Surrey. Lige til sin død arbejdede Flamsteed ivrig mod det stillede mål, først med de simple instrumenter, han havde benyttet i Derby, fra 1689 med en efter hans forslag konstrueret murkvadrant.
Resultatet af hans talrige observationer er nedlagt i den første moderne stjernekatalog Historia coelestis britannica[1] og Atlas coelestis (1729 med 25 kort, og 1753 med 28 kort, af Fortin besørget en mindre udgave, 1776). Flamsteeds øvrige mindre arbejder er trykte i Philosophical Transactions of the Royal Society.

Noter
- 3 bind, 1712, 2. udgave udgivet 1725 efter hans død af Halley
Kilder
- Flamsteed, John i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1919)
.jpg.webp)