John Hawkins (musikhistoriker)
Sir John Hawkins (født 30. marts 1719 i London, død 21. maj 1789 sammesteds) var en engelsk musikhistoriker.
Der er flere personer med dette navn, se John Hawkins.
| John Hawkins | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
29. marts 1719, 30. marts 1719 London, Storbritannien |
| Død |
21. maj 1789 London, Storbritannien |
| Nationalitet |
|
| Barn |
John Sidney Hawkins |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Essayist, musikolog, musikhistoriker, komponist, biografiforfatter |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Knight Bachelor |
|
Information med symbolet | |
Hawkins var advokat, men beskæftigede sig ved siden deraf ivrig med musik og blev således (1741) medgrundlægger af Madrigal Society. Et rigt giftermål satte ham i stand til helt at ofre sig for sine musikhistoriske interesser, og i løbet af 16 år (i hvilke han for øvrigt beklædte en fredsdommers stilling) udarbejdede Hawkins den i sin tid berømte General history of the science and the practice of music (1776, ny udgave 1875, 3 bind).
Værket, til hvis udarbejdelse Hawkins havde søgt hjælp af fagmusikere, sattes vel straks i skygge af Burneys mere overskuelige og velskrevne musikhistorie, men hævdede sig snart særlig som en værdifuld, med stor flid tilvejebragt material- og citatsamling. Hawkins, der adledes 1772, har endvidere forfattet en biografi af Corelli.
Kilder
- Hawkins, John i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1921)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
